Ja lørdag den 4 om aften have jeg det så underligt i maven, og synes mine plukveer tog til, så der kom en jordemor og undersøgte mig men der var ikke noget galt, så kunne sove trykt i min seng på sygehuset og fortælle manden at han godt kunne sætte farten ned, for de ville ikke komme til verden nu.
Klokken 7 søndag havde jeg mega ondt i maven, så var ude og tisse og puttede mig ind igen, men have mega ondt nu, ligesom når man holder for længe på sit tis, så mig ud og tisse igen, men kunne ingenting. Ups hvad var nu det nej Linda du tissede da ikke lige i bukserne der?? Så mig op i sengen og ringe efter hjælp sygeplejersken ringede hurtigt efter en jordemor og hold da op nogle veer der kom. Så skyndte mig at ringe til manden og fik ham ud af sengen. 7.30 kom jordemoren og mærkede på mig og så gik vandet føj det var varmt, så fik man beskeden "Ja tillykke I skal så være forældre idag".
Der fra stod min hjerne så af pga veer, så hurtig ned på fødegangen og fik drop i og kateter i, så over og få rygmarvsbedøvelse hvilket ikke var helt nemt men det lykkes klokken 8.18 kom Marie til Verden og mikkel og mads ude klokken 8.19.
Så kom den svære tid, de viste lige hurtig en børnene og så forsvandt de bare fra en. Manden gik så med ud til dem, og 2 minutter senere siger de der er besøg, og jeg tænker hvem fanden sender de her ned for at besøge mig, så var det manden der kom ind med Marie.
Ned på opvågning i 2 stive timer, fik beskeden når jeg kunne løfte mine ben måtte jeg komme op og se dem. Efter en 1 kom manden så med billeder og fortalte om dem, det var bare så skønt men en meget træt mor.
Kom så op på besøg ved dem men fattede ingenting, kunne ikke forholde mig til at det var mine 3 børn der lagde i de forskellige senge.
Så var rigtig glad for manden var der de første dage, for fattede det virkelig ikke.
Så nu har jeg stadigvæk clips i maven og mega blåt mærke, for ikke at sige en mega grim mave, men det hele værd, vil ikke bytte for noget i verden.
Det jeg/vi så arbejder på nu er at sige til os selv det er i orden ikke at komme her til aften og pusle dem, men har meget svært ved at give slip på dem, for nu har jeg ventet så længe, men er også træt af at se på det her sygehus.
Men nu fik I min historie, og kan bekrafte at jeg ikke skal have flere børn, for kejsersnit er hårdt for man har ondt længe efter og veer engang mere NEJ TAK!!!!
Og det er flot at du har kunne holde på dem så længe 