Her er beretningen om Sophias vej til verden.
Jeg vågnede søndag morgen ved 430-tiden og følte at der var noget som løb ud af mig. Hmm tænkte jeg - det må jeg hellere gå ud på badeværelset og finde ud af. Da jeg så rejste mig fra sengen løb der klar væske ned af benene på mig. Var ikke i tvivl - det må være fostervand. Det var lidt tidligt for jeg var kun 35+3. Heldigvis var vandet helt klart så jeg tog stille og roligt at bind på for at se om det blev til mere. Ind i seng igen, hvor manden var vågnet af postyret. Fortæller ham at jeg tror at vandet er gået. Kort tid efter da jeg ligger i sengen og vil vende mig, kan jeg mærke en "skylle" af vand. Nu er vi ikke længere i tvivl, så vi ringer til jdm. Hun er heller ikke i tvivl og vi aftaler at mødes på fødegangen kl 9. Pludselig går det op for min mand at lillepigen er på vej - der er ingen vej tilbage. Og der er så meget vi ikke har nået endnu.......
På fødegangen får jeg kørt CTG og jdm mærker på mig. Jeg har dårlig åbnet mig men vandet er helt sikkert gået. Aftalen bliver at jeg går hjem og venter på evt veer og jdm ringer kl 19.
Så havde vi lige nogle timer til at få vasket tøj og få klargjort de sidste ting....
Kl 19 ringer jdm. Stadig ingen veer. Vi aftaler at mødes på fødegangen kl 2030.
På fødegangen: Får kørt CTG igen og jdm mærker på mig. Ingen fremgang siden sidst. Får lagt en stikpille op får at sætte gang i det. Får en sovecocktail med hjem som skal tages når mens smerter starter. Får tid til igangsættelse på fødegangen næste dag (mandag) kl 9.
Kl 030 starter mens smerterne og jeg tager min "cocktail" og håber på en rolig nats søvn. Det får jeg dog ikke da veerne starter ved 0130- tiden. Stille og roligt bliver de værre og værre. Jeg tager et varmt bad ved 4 tiden. Kl 5 ringer vi igen til jdm. der er ca 1-2 min ml hver ve og de bider. Aftaler at jeg bliver undersøgt at en jdm på fødegangen da min kendte jdm går på ferie kl 8.
På fødegangen: bliver undersøgt af jdm og får kørt CTG. Er kun 2 cm og altså ikke i aktiv fødsel. Lillepigen kan ikke lide når jeg har veer og hjertelyden dykker - dog ikke så meget at det er kriminelt. Jdm foreslår morfin så jeg kan få sovet lidt. Dette afviser jeg dog da jeg ikke vil have et påvirket barn ud.
Kommer derefter på en fødestue. Får klyx og bliver lagt i seng. Dagvagten møder ind kort tid efter.
Den nye jdm er ikke lige vores kop te men hun er da meget flink. Jeg får lagt ve-drop og får pencillin pga langvarig vandafgang. CTG kører konstant nu da hjerteaktiviteten bliver ved med at dykke ved hver ve. jdm kan ikke forlade stuen da der skal være konstant overvågning på.
De næste timer er lidt tåget da jeg har mange og smertefulde veer. Åbner mig stadig ikke synderligt. Overlægen har været og kigge på stuen. Heldigvis er det én jeg kender fra min egen afd og føler mig ganske tryg ved.
Kl ca 13-1330 ber jeg om en epidural. Jdm synes der er en god idé, da jeg har alt at vinde og intet at tabe. Jeg har jo i forvejen ve-drop og pencillin kørende som kan være nogle af bivirkningerne ved en epi.
Heldigvis går de kun ca 10 før narkosen kommer. Epi bliver lagt uden problemer og virkningen indtræffer kort tid efter. Min mand var ude af stuen mens den blev lagt og var meget overrasket over hvor effektiv den var. Da han forlod stuen var jeg nærmest ikke kontaktbar pga smerter og da han kom ind igen kunne vi tale normalt sammen. det var hårdt med de smertefulde veer - især fordi jeg kun kunne ligge på siderne på CTG-overvågningen. blev vendt en gang imellem når det blev for hårdt.
Nå men epi er lagt og jeg kan langt om længe hvile mig på trods af alt overvågningen. Vi taler om kejsersnit mange gange da det lugter langt væk af det. Det er nok bare et spørgsmål om tid. Men jeg har affundet mig med det - hellere at hun kommer ud og er frisk.
Kl 15 møder den ny jdm. Vi har en lille snak om det videre forløb. Vi forventer alle at det ender med kejsersnit. Begynder dog at føle pres ved endetarmen. Jdm mærker på mig og konstaterer at jeg er 8 cm. Hun ringer til overlægen og spørger om vi ikke skal føde i stedet hvilket hun synes er en glimrende ide. Børnelægerne og assistenten bliver kaldt til stuen så alle er klar. Alt imens forsøger jeg at holde igen på presset da hun ikke er helt nede endnu. Endelig får jeg lov at presse og i løbet af cirka 10 min får jeg presset lille Sophia ud. Hun skriger med det samme og ser vældig fin ud. Hun havde navlestrengen en gang rundt om halsen, hvilket var årsagen til at hjerteaktiviteten dykkede ved hver ve. Hun bliver lynhurtigt tjekket af børnelægerne og kommer straks op på mit bryst. Hvilket lille vidunder - manden kan slet ikke holde tårerne tilbage.
Sophia blev født 19. juli kl 1554 i uge 35+4, vejede 2325 gr og var 48 cm.
Pga den tidlige ankomst var vi indlagt på neonatal 1 uge efter fødslen til mad og lysbehandling.
Kæmpe tillykke med hende 
Mon der også kommer et billede? 
