Ja jeg er allerede 14 dage før termin ved at være ret utålmodig,kan slet ikke vente på at møde vores lille skat.Jeg har døjet meget med bækkenløsning samt manglende søvn hele graviditeten igennem.Så jeg har om fredagen den 19 marts 3 dage før termin bestilt tid hos en zoneterapeut i Vojens for at se om det kan sætte gang i fødslen,min søster er hjemme fra Holland fra den 26-30 marts og hun skulle jo gerne se hende.
Under behandlingen får jeg en del reaktioner fra maven,hun pisker rundt derinde som hun normalt kun gør om aftenen,får hedetur samt sammentrækninger i underlivet...så jeg går meget fortrøstningsfuld ud derfra.
Men desværre udvikler det sig ikke rigtigt til andet end plukveer weekenden over som dog bliver værre og værre-så overvejer en ny tid i starten af ugen.Men natten til terminsdatoen får jeg hvad jeg troede var veer de kommer med langt interval stadig og fortsætter dagen igennem.Jeg har været så obs på tidtagning etc at jeg pludselig er i tvivl om jeg har mærket liv og ringer til fødegangen,som vil have mig ind til tjeck.Vi kommer derind og en jm og en studerende tager imod får kørt kurve som viser fin liv,dog køres den lidt længer da hun har en ret høj puls.Bliver mærket indvendig men men men alle de veer er kun startende modningsveer har 3 cm livmoderhals endnu og er ikke blød.ØV ØV en skuffelse og bliver mere og mere overbesvist om at det kommer til at gøre MEGET ondt det her
Men tager hjem i den overbevisning at jeg kommer til at gå 42 fulde uger og skal sættes igang ovenpå JM besked.
resten af mandag går med de tiltagende modningsveer oger ved at være godt mørbanket da jeg ikke får sovet-men tænker det skal arbejdes væk-eller igang.Så jeg går med Niels i haven og får gjort drivhuset og køkkenhaven klar til brug her i foråret tømmer selv trillebør over på trailer osv imellem de irriterende veer som vi kører lidt på Pinex.Får endnu en meget urolig nat men med intervaller af 5-8 min så tirsdag morgen ringer jeg igen til FG for at høre om muligheden for at få den her sovecocktail alle snakker om,så bliver bedt om at komme ind så de lige kan undersøge mig etc inden.Bliver tjekket af både JM og studerende og får at vide at livmoderhalsen nu er udslettet og 1 cm åben,okjay så lidt har de modningveer da gjort,men ikke nok ifølge mig som nu er pænt træt.De tilbyder mig sovecocktailen da jeg ikke er i aktiv fødsel og kan godt se at jeg har INGEN energi overhovedet i min krop tilbage,men får at vide da det er medicin skal jeg sove derinde..naive jeg troede jeg bare kunne få pillerne og tage hjem.Takkede så pænt nej tak da jeg følte mig lidt dum at ligge derude og optage plads bare for at få søvn.Så vi tog hjem med en kærlig befaling fra JM om at havde jeg ikke fået sovet eller hvilet til aften skulle vi komme ind og få den der og Niels kunne blive medindlagt da der ikke var så travlt.Onsdagen går med veer som kommer med kortere og kortere interval så om aftenen ved 21.30 overgiver jeg mig og ringer IGEN til FG,som siger vi bare kommer ind.Bliver taget godt imod og får kørt strimmel igen og tjekket stadig kun 1 cm åben men de kan se at veerne er så intense at nu er det vist nu så vi bliver skrevet ind på fødeafdelingen,den søde JM-studerende siger at hun tror jeg føder i løbet af det næste døgn da mine veer nu er så intense at jeg bliver helt væk i min vejrtrækning når de kommer.
Til midnat er der vagtskifte og vi får et nyt ansigt igen igen,tror vi har næsten mødt samtlige Jordemødre på Haderslev Sygehus i vores forløb;-) Vi ser tiden an og jeg får lavement (FØJ var da en meget ubehagelig oplevelse) og varmepude til at tage toppen af veerne så kl 01.00 vil hun tjekke mig igen efter vi har kørt strimmel,hold op man kommer til at hade de elastikker under en fødsel man er jo næsten spændt fast.Men stadig kun 1 cm åben så JM mener nu at jeg kan få sovecocktailen da vi er langt fra en aktiv fødsel.TAKKER det var da skønt 5 timers søvn hvor man kun lige anede når veerne toppede....næste morgen kl 07 endnu engang skifte blev jeg tjekket af en ny JM stadig 1 cm åben...WHAT tror aldrig hun vil ud,veerne er knap så intense og kan puste mig igennem dem.Så i samråd med JM tager vi hjem så jeg kan få hvilet ud da der kan gå alt fra samme dag til 1 uge før det går rigtigt igang-men skal endelig ringe.
Jeg når faktisk kun ud af hovedindgangen på sygehuset da veerne igen tager til med kort interval,men fandeme NEJ om jeg vil derop igen før vi snakker rigtig fødsel vil ikke være deres ugens grin fordi jeg er total pylret...så vi beslutter at tage ud til mine forældre og hente barnevognen så vi har den hjemme da vi håber hun snart vil ud.Imens vi er der står jeg under veerne og pruster som en eller anden flodhest og mor siger pænt tror du ikke det er idag hun kommer,jeg siger bare:Nej det her er bare de skide snydeveer som ikke gør en skid...vi tager ret hurtigt hjem så jeg kan komme hjem og slappe af i badekarret som har været en god følgesvend ved de tidligere veer,men kan slet ikke ligge der og tuder bare af smerte.Så står op og prøver at lægge mig ind med en varmepude intet hjælper.
Så nu skærer Niels igennem og siger at jeg skal ringe derind...meget pinligt berørt ringer jeg endnu engang til FG kun 2½ time efter jeg blev udskrevet og siger jeg kan ikke holde det ud mere og vi bliver bedt om at komme derud.
Da vi kommer derud er det stadig samme JM fra om morgenen og jeg undskylder mange gange at jeg er så besværlig:-) Bliver tjekket igen og er nu 4 cm åben YES endelig gør de noget og får at vide at jeg ikke kommer hjem før jeg har Naya med-den bedste besked jeg har fået meget længe nu kan jeg sætte et tidsperspektiv på.De gør badekarret klar til mig så jeg kan lægge der og få slappet lidt af,men efter ca ½ time beder jeg om at komme op igen kan slet ikke arbejde med dem når jeg lægger der Niels sprøjter vand på maven og giver mig noget at drikke men jeg skal bare op-og det kan kun gå for langsomt.Jeg kommer i det smarte sygehustøj og på briksen hvor vi nu skal have kørt endnu en strimmel og tjekkes 5 cm åben men strimlen viser at Naya er lidt stresset og har en høj puls så de næste par timer går med tjek samt overlægen er forbi for at vudere hvad vi skal,de prikker efter overlægens tjek,hul på vandet og det retter hendes puls lidt men ikke nok og jeg får endelig grønt lys for en EPI da hun ligger og skruer mod bækkenet og stadig kun 5 cm åben da hun ligger som stjernekigger.ca 17.30 får jeg EPI en super narkoselæge lagde den uden problemer mærkede det knap dog skulle den lige rettes på en gang da den kun bedøvede mig fra navlen og op ret vigtigt den tog unde med også;-) mit blodtryk falder og får lidt stress da alleapperater bipper hele tiden og får 3 gang i droppet for at stabillisere det når sku at blive lidt smånervøs.men nu virker EPI pog jeg har masser af overskud pludselig til at snakke og følge med etc,vores JM begynder at snakke om evt kejsersnit da hun ikke vil vende sig rigtigt samt lægge hagen til brystet puha det er min største frygt.Men hun vil prøve med vedrop for at se om det kan presse hende længere ned.Heldigis virker det efter hensigten og næste gang jeg bliver undersøgt er jeg 8 cm åben og tøsen lægger nu rigtig.omkring kl 19.30 er jeg nu 10 cm åben men hun er ikke trængt helt ned i bækkenet endnu så må vente lidt med at presse,men tror JM fik nogle billige grin af mig da jeg tror jeg bad om komme på toilettet mindst 30 gange da jeg altså skulle skide kunne ikke ligge på denne briks..haha så siger hun Anette så tørrer vi op det sker for 80%,ja HALLO jeg vil fandeme da ikke ligge her for åben skærm og skide hvad tro du selv,blev vist lidt småirriteret...men der var jo heller ikke noget fandt jeg jo ud af.Overlægen kommer ved 20.00 tiden de skal tage nogle blodprøver fra hendes hoved for at se hvor påvirket hun egentlig er inde i maven,de tager de 3 prøver og går-kommer tilbage og tager 3 nye da maskinen ikke vil læse de første-min lille stakkels pus havde også bare små stikhuller ca 10 stk da hun endelig kom.Men blodprøverne viste at hun havde det godt,det var dog det vigtigste.
Kl 20.40 er der vagtskifte igen igen og får endnu en ny JM,begynder så småt at presse med under veerne så efter 15 min presseveer bliver Naya født den 25 marts 21.01 hun er 53 cn og 3520 g helt perfekt baby jeg tuder af glæder og den stolte far klipper navlestrengen,
Desværre er jeg bristet en del og skal syes,JM vil ikke gøre det så hun indkalder lige den tidligere som sider og skriver journal endnu hun er meget imponeret over det gik så hurtigt for så ville hun da være blevet.hun ser også på det og mener at overlægen skal tilkaldes til at sy-hmm når man at tænke.men summa summarum er jeg ender med at blive syet med 16 sting og 3 indvendig ligger i 2 timer med min guldklump på maven imens han syer,i den tid får far vist moderkage og hvad ved jeg.
Sov på barselsgangen men tog hjem dagen efter da jeg slet ingen ro kunne finde.Naya er nu 12 dage gammel og et meget mildt barn,hvor vi dog bare elsker hende utroligt højt.
Prøver lige senere med billede det driller jeg er ikke så hård til det
skønt, at hun er sådan et mildt barn. Glæder mig til flere billeder - hun er helt enormt sød.
Lyder godt nok voldsomt!
Tillykke med Jeres lille datter atter en gang!
