Min er jo desværre ikke med lykkelig afslutning, men har besluttet mig for at fortælle den alligevel.
D. 8. juli var jeg ved lægen og fik taget en positiv G-test.
Jeg fik en tidlig scanning da jeg var 8 uger henne og der kunne vi se hjertet banke og alt så ud som det skulle. Jeg fik lavet vandrejournal i uge 9 og det hele blev mere og mere virkelighed for mig. Til NF-scanningen gik det op for mig at jeg havde verdens smukkeste lille baby i maven. 5,7 cm. så den var vokset rigtig meget siden den tidlige scanning hvor han kun var 1,5 cm.
Nå men tidén gik langsomt og langt om længe begyndte min mave at vokse. Jeg havde bestilt tid til kønsscanning til d.8. oktober.
Da jeg var i slutningen af uge 17 begyndte jeg at få rigtig ondt. Så ondt at jeg tirsdag d. 6. oktober kom på sygehuset. Baby levede ikke længere og fødslen skulle sættes igang. Jeg fik lagt de første piller op kl.10.30, men de regnede først med at jeg ville føde om aftenen. Nå men allerede omkring kl.12 fik jeg ondt, så jeg fik smertestillende. Kl.13.30 skulle jeg igen have piller lagt op, og her gjorde det bare rigtig ondt. Hurtigt herefter begyndte jeg at få veer. Smerterne blev værre og værre og jeg begyndte at få det rigtig dårligt. Kastede op 5-7 gange og havde 39 i feber. Jeg ventede i lang tid på narkoselægen, så i mellemtiden fik jeg noget morfin, der heldigvis hjalp hurtigt. Pludselig gik vandet, en meget mærkelig følelse. Jeg blev rigtig ked af det og græd helt vildt, for det vidste jeg at det snart var slut med at have min skønne dreng i maven.
Efter noget tid uden fremgang ville jordemoderen have at jeg skulle presse. Jeg pressede 2 gange, og så var han ude. Moderkagen fik jeg ud ved 3. pres. Heldigvis gjorde det ikke ondt, da han jo ikke var så stor, men det var en meget urealistisk følelse.
Min kæreste holdt mig i hånden hele vejen, men jeg kunne se på ham at han så meget skræmt ud da jeg havde født. Da baby var tørt af, fik jeg ham op til mig. Det var en lille dreng, og var præcis det jeg havde håbet mest på. Han var helt perfekt. 10 tæer, 10 fingre, så fint lille ansigt.
Det er det værste jeg nogensinde har oplevet, men samtidig også det bedste. Jeg blev mor til en lille dreng kl. ca. 17.15. Senere på aftenen blev jeg kørt til udskabning og skulle hjem igen dagen efter. Det var helt forfærdeligt at forlade fødegangen uden sit barn. Der var masser af højgravide på gangen, som jo allesammen ventede på at blive mor.
Synes det var så uretfærdigt at det skulle ende sådan for lille Silas.
Han er det bedste der nogensinde er sket i mit liv og jeg vil aldrig nogensinde glemme den dag han kom til verden. Han var ubeskriveligt smuk og jeg havde mest lyst til at beholde ham hos mig for evigt.
Nu har han en kæmpe plads i mit hjerte, og det vil han altid have.
Han vil altid være min søn, selvom han ikke fik lov at leve.
Sov godt lille Silas - Jeg elsker dig <3
