BabyOrNot.dk - Graviditetstest - ægløsningstest

Lone's beretning - Hjemmefødsel

Skriv din personlige fødselsberetning her.

Lone's beretning - Hjemmefødsel

Indlægaf babyornot » tors, 23. februar 2006 20:50

Jeg vil gerne opfordre alle der har mulighed og lyst, til at føde hjemme, om at gøre det. Det er den dejligste, roligste og mest afslappende måde at føde på. (Kan netop sige det da jeg 2 gange har født på sygehuset)

Det er natten d. 19/10 2004. kl. er 0:45 og jeg står op for at tisse. Jeg har haft en klar fornemmelse af at noget ville ske netop denne nat. De to store (som er delebørn) er nemlig kommet hjem, og det har været vigtigt for mig og dem, at de kunne komme ind og se deres lillesøster, når hun var ankommet til verden. Men ak ingen tegn på fødsel og jeg lister ind i seng igen. Men ide jeg ligger mig går vandet. Det fosser simpelthen ud, og jeg skal lige love for at manden bliver vågen. Ingen veer tilsyneladende, så jeg siger han bare skal sove videre jeg skal nok vække ham hvis det bliver nødvendig (sidste gang jeg fødte gik der kun 1½ time fra jeg mærkede jeg var i fødsel til pigen kom til verden) Jeg går ind og ringer til en jordmor, da det jo godt kan gå ret stærkt igen, og min veninde bliver også hidkaldt, som nattevagt til de 2 store, hvis de skulle vågne. Kl. 1:30 ankommer jordmoren, jeg har haft et par veer, men intet af betydning og jeg når selv at fortælle min søn, at Cimmie kommer i nat, da han er oppe og tisse. Min mand er også stået op, han laver kaffe og sørger for at der er brænde på fyret. Da der er gået 1 time går min veninde i seng. Og oplevelsen er udelukkende vores (jordmor, min mand og min.) Da jeg efter den sidste fødsel havde fået lavet et "keglesnit" Kunne denne fødsel godt blive længere, da livmodermunden kan have sværere ved at give efter pga arvæv. Og det gjorde den. Veerne begyndte at bide, og jordmoren spørger, om jeg ville i bad, jeg er nemlig kun 4 cm udviet og nu er der faktisk gået 2 timer siden jordmoren kom. Kl 3:50 hopper jeg i badekarret, det er vidunderligt med det varme vand, og min jordmor håber på at min livmodermund vil give lidt mere efter i varmen. Jeg begynder at få pressetrang, og hun spørger om ikke jeg vil op igen. Jeg gør hvad hun synes er bedst. For hun vi gerne være sikker på at jeg er klar, og arbejdsstillingen er ikke den bedste for hende på badeværelset. Da jeg kommer ind i stuen kl 4:40 og jeg har pressetrang, mærker hun atter efter, men ak jeg er kun 5 cm åbent og med den tanke om at dt her kan tage helt til middag og det holder jeg ikke ud, snerrer jeg..."gider du godt at gå"
Jordmoren prøver at løsne arvævet let med fingrerne. Det svier som får man proppetsæbe op, men resultatet udebliver ikke. 3 presseveer og Cimmie ser dagens lys 5:13. Hendes storesøster bliver vækket, da hun gerne ville klippe navlestrengen. Men hun var ikke til at få liv i, så det gør farmand selv. 1 min efter kommer storesøster alligevel løbende og ser lige moderkagen blive født. Bagefter Fortæller jordmoderen om hun kan se at den ligner et træ, og hun får også lov til at være med til at måle og veje. Mens min dreng gør klar til skole, gør jeg mig klar til at følge ham i skole. 3 timer efter står jeg til morgensang, og folk er dybt rystet over hvad jeg laver der.
Jeg har nu mit 4. barn i maven og det skal også være en hjemmefødsel. Jeg har aldrig fået syet et sting eller gået i stykker. Heller ikke denne gang pga keglesnittet og arvævet, tog det blot lidt længere tid. Men jeg har vidst intet at klage over, dette er min hidtil længste fødsel og det var kun 4½ time fra første ve.

mvh
Lone
Brugeravatar
babyornot
Site Admin
 
Indlæg: 132
Tilmeldt: tors, 23. februar 2006 11:20



Tilbage til Fødselsberetninger



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst