Så I får lige det korte af det lange, for man ved jo ikke hvornår bettefisen vågner og gør krav på sin mor igen.
Jeg blev sat i gang mandag morgen, med en stikpille. Og den gav ret hurtigt veer. Av da...! Veerne kom med ca 1 - 2 minutters mellemrum og varede ca 10-15 sekunder af gangen. Ikke ret længe, men som perler på snor da!
Så langt så godt, skulle man tro - men nej. Af en eller anden mystisk årsag så virkede veerne ikke, så jeg åbnede mig ikke. Jeg blev undersøgt gentagne gange, og hver gang var det samme melding.. Livmoderhalsen var ca 2 cm lang, jeg var hård og ikke åben, så jeg skulle væbne mig med tålmodighed. Lidt svært med veer... !
Jeg fik så yderligere lagt en stikpille hen mod aften, som forstærkede veerne, men som ikke åbnede mig og ikke gjorde mig mere klar til fødsel.
Nu lovede jeg så det blev det korte af det lange, så tirsdagen forløb faktisk ligesom mandagen.
En stikpille om morgenen, og yderligere en til aften. Begge øgede veerne i styrke, men jeg åbnede mig stort set ikke. Tirsdag aften var jeg ca 1 cm åben, havde dog fået en lidt blødere livmoderhals, men der var endnu ikke mulighed for at tage noget vand... På det her tidspunkt er jeg også ved at være småt mør, skal jeg hilse at sige. Syntes de hersens veer var hårde, hyppige og mest af alt, var jeg opgivende, og dybt frustreret fordi de ikke gjorde det arbejde de skulle....!!!!
Onsdag morgen får jeg igen lagt stikpille, og det gør ondt!!!! De lægger så også vedrop, for at se om der ikke kan ske noget. Mit blodtryk stiger pludselig skyhøjt og de vælger at lægge epidural (det kan sænke blodtrykket hos nogen - bare ikke hos mig...) Den første epidural virker nogenlunde. Men da de vil skrue op for den, i forbindelse med mine tiltagende veer og tiltagende høje blodtryk, opdager de den er gledet ud.
Der lægges så ny epidural, som så bliver forkert, og ind i en arterie. Da de tager den ud, var der blodbad bag mig, får jeg fortalt. Alt dette glider ud i tåger for mig, pga smerter... For F.... så ondt det gjorde....
Den 3. epidural jeg så får lagt virker og giver mig ro på i - en halv time!!!!!
De undersøger mig og konstaterer at jeg er ca 5 cm åben. Min mand spørger om det så bliver i dag (Sankt Hans aften) som bliver vores søns fødselsdag. Men jordemoderen siger at det kan man ikke sige på nuværende tidspunkt. Det kan vare 5 - 10 - 15 timer endnu... (På dette tidspunkt er klokken 15....)
Mine smerter tager til - igen... Kraftigt... Og jeg bander og svovler over at den epidural ikke virker.
Jeg puster og puster de hersens veer af H... til, men syntes bare det bliver værre og værre i en rasendes fart. Jordemoderen fortæller at hun vil gå ud og aflægge rapport til den næste, fordi de skal have vagtskifte, og foreslår at jeg skal lave lejeændring, altså vende mig på siden. Hun går ud, og det samme gør min mand - han pines ved at jeg havde ondt, så ville trække en mundfuld luft.
Tilbage på stuen er min søster, og en jordemoder "studerende" som havde været ude af faget i 13 år, og skulle opdateres.
Jeg vender mig om på siden, mod min søster og kan mærke der er "noget galt".... Siger til min søster at det ikke kan passe jeg skal ligge der i så mange timer endnu med SÅ ondt.. "Det GØR ondt, søde" svarer hun... Så kan jeg altså mærke at jeg skal presse og at han ikke kan være der, fordi jeg ligger på siden. Så jeg måtte løfte benet og...
Jeg presser første gang (uden at have fået lov eller noget...
) Og ud kom hovedet............!Så fik de ellers travlt på stuen. Min søster fik rykket i alarmklokken, råbt på min mand og den gamle jordemoder råbte "HUN ER ALTSÅ I FØDSEL"... Så fik jeg besked på at puste og vente på den næste ve, før jeg måtte presse igen. Så det gjorde jeg - pustede og pressede og VUPTI, klokken 15.31, - ud kom vores guldklump.
Så 3 dage med hardcore veer for at åbne mig de første 5 cm, en halv time om at åbne mig de sidste 5, og så to presseveer og ud kom han. Jo jo....
Jordemoderen (som var ude og aflægge rapport) kom ind bagefter med tårer i øjnene og undskyldte at hun ikke havde været tilstede. Hun havde på ingen måde set det komme at det ville gå SÅ stærkt...
Men nu er vi hjemme, og jeg siger Jer - han er dejlig!!!!
Han vejede 3150 og var 54 cm lang.
Lyder dog til at du klarede det med bravour 
sikke en hård omgang det har måtte være.. Det er da lige noget at de frem til eller 
hehe
