Min mand og jeg har to fantastiske børn, en på 6 og en på 4.
Da jeg så blev gravid igen blev jeg meget nervøs fordi jeg i begge fødsler fik kejsersnit og det ville jeg ikke igen. Vi fandt et fødselsforberedelseskursus anbefalet af en veninde hvor teknikkerne skulle mindske chancen for endnu en kejsersnit. Vi øvede næste hverdag og da det var tid var vi meget glade.
Fødslen varede i 11 timer og gik i starten ikke super godt. Hoved var ikke på plads og jeg begyndte at blive lidt nervøs. Smerten blev mere og mere kraftig og min mand og jeg lavede vejrtrækningsteknik for at dulme smerten. Jordemoderen fortalte at jeg ikke var åbent nok og det så næsten ud til at jeg var ved at lukke igen. Det havde jeg hørt før og dengang endte det med KS. På et tidspunkt kravlede min mand op på bordet så jeg lå mellem hans ben og han næsten befalede mig til at ligge på ryggen mens han lavede teknikkerne på mig for at få barnets hoved til at komme ned. Nu når jeg tænker tilbage så var det super sjovt, han pustede, stønnede og svedte ekstrem meget på mig. Efter nogle svære timer med smerter og fortvivl, begyndte min mand at minde mig om vores drøm, vores fremtid, en større familie og det gav mig styrke til at holde ud lidt til. Da vores bryllupssang begyndte at spille på vores medbragte bærebare begyndte jeg at åbne mig og lidt efter lidt faldt barnets hoved på plads. Vores datter blev født og for første gang blev det et helt normal fødsel, helt uden smertestillende medicin. Jeg ved ikke om det var teknikkerne vi havde lært eller guds hjælp . I dag ser jeg tilbage med stolthed og takker alle på Hvidovre hospital for deres god behandling af os og min mand som var super og fik mig til at huske teknikkerne, gav mig massage og var den bedste støtte.
Håber det vil inspirere alle selv om de har haft en dårlig oplevelse.
Elisabeth
