Jeg startede med uregelmæssige veer om mandagen. De kom og gik, og var egentlig ikke helt sikker på, at det var veer. Tirsdag var det det samme, de tog dog lidt til i løbet af aftenen. Da vi gik i seng, tog jeg to panodiler, så jeg kunne falde lidt til ro. Men det blev ikke til ret meget søvn, da veerne begyndte at blive kraftigere og hyppigere. Kl 01.30 kunne jeg ikke finde ud af at tage tid på dem mere, så der måtte manden komme op. Kl. 2.00 ringer vi til fødegangen, de vil gerne have, at vi venter lidt med at komme, da veerne ikke er lange nok for en førstegangsfødende (og vi har godt en halv times kørsel til sygehuset) Vi venter derfor og jeg går i bad, hvilket var rigtig skønt. Kl. 3.30 ringer vi igen, og vi får lov til at komme på sygehuset. Kl. 4.00 er vi på fødegangen, der er meget travlt, så jeg bliver først undersøgt kl 4.30, og der er jeg åben 4cm, så det er bare fint. Jordemoderen er meget imponeret over hvor fint jeg tager det (jeg regnede med, at det kun ville blive værre, så jeg forberedte mig bare på det værste..)
Kl. 5.30 bliver jeg undersøgt igen og her er jeg åben 8 cm. Jeg bliverkørt på en fødestue. Kl. 7.00 er der vagtskifte, så jeg får en anden jordemoder. De holder lidt mere øje med mig, men de sidste to centimeter går noget langsomt og de er hårde. Er oppe og prøve samtlige fødestillinger, men kan ikke rigtig finde mig til rette. Kl. 9.00 tager de vandet og så venter vi ellers bare på, at det kommer presseveer. De begynder omkring kl. 10.00. Lillemanden lader vente på sig og vil ikke rigtig ud. Derfor tilkalder de både forvagt og bagvagt. Jeg får en sidste chance for at presse ham ud ellers vil de klippe mig (hvilket jeg bestemt ikke har lyst til) så jeg presser alt hvad jeg kan (hvilket gør at jeg brister helt hen i ringmusklen av) og vupti så er han der. Kl. 11.08 en dag før termin. Og han er selvfølgelig pragtfuld.
Jeg havde meget ondt i starten pga bristningen, men jeg er ikke generet af det mere, heldigvis.
