Samtalen - Torsdag d. 9 august 2007:Torsdag d. 9 august 2007 ringe overlæge Hanne Borch til mig mens jeg er på vej i toget til Hillerød. hun fortæller mig, at de sendt onsdag eftermiddag har modtaget en fax fra Riget og det ser ikke godt ud. vores lille Lærke har 3 af alle kromosomer dvs. Triploidi 69 XXX og hun er derfor ikke levedygtig. Hun siger, at hun kan se jeg har en aftale hos Lars Vejerslev kl. 13.30 men syntes vi skal komme ind kl. 10.15 hvor hun har et hul.
Jeg står af på Fredensborg og ringer til Nicolai og bryder helt sammen. vi vidste jo godt at chancen lå der, men alt havde jo set godt ud indtil nu.
Nicolai kommer og henter mig og mens jeg venter på ham, ringer jeg til min mor der skulle med til scanningen. Jeg vil stadig gerne have hende med, så der er nogen til at høre hvad der bliver sagt.
Vi kommer op på Hillerød og kommer ind på Hannes kontor. Hun fortæller igen, at vores barn har den her kromosomfejl som man ikke kan leve med. Hvis hun stadig levede, hvad jeg kunne fortælle hende at hun gjorde, så var det slet ikke sikkert hun ville leve resten af graviditeten. Skulle hun være så heldig at gøre det, ville hun efter fødslen max leve 1 måned.
Det er en hård dom at få, og vi fik lidt tid til at beslutte os for hvad vi ville. om vi ville afslutte graviditeten eller fortsætte den og få scanninger undervejs for at se hvor lang tid hun ville leve.
Vi talte og talte og som Nicolai sagde, jeg ville jo helst beholde hende. Ja det ville jeg jo også, men jeg måtte også tænke på, at jo længere tid jeg bar på hende jo mere ville jeg knytte mig til hende og alligevel vide, jeg får jo ikke lov til at beholde hende.
Vi besluttede derfor at afslutte graviditeten og underskrev papirerne. De blev med det samme faxet op til samrådet og vi tog hjem til mine forældre.
De ville helst jeg blev sat i gang hurtigst muligt, da hun nok var ældre end først beregnet, men pga. lav vækst kunne man ikke måle hvor gammel hun var. Men lægen mente at min allerførste termin 29 november nok holdt stik, altså var hun 25 uger gammel, og vi kunne risikere at hun levede når jeg fødte hende.
Senere på eftermiddagen blev vi ringet op om vi kunne komme og tale med afdelings jordmoder på svangergangen for at tale om hvad der skulle ske.
Vi tog både min mor og far med både som støtte, men også for at have flere ører. vi blev modtaget af en meget sød jordmoder Anne Poulsgaard. Der står følgende i journal:
"Kommer jvf. ovenstående. Møder sammen med Majken´s forældre uge 21+6. parret er naturligvis kede af det, men var lidt forberedt. Ønsker at vi omtaler den lille pige som et barn - og det kommende indgreb som en fødsel. Parret har allerede tænkt over mange relevante ting. Ønsker at se og holde den lille pige, ønsker formentlig både billeder og fod/håndaftryk, hvis det er muligt. Er selv interesseret i at være med omkring "begravelse" - men er ikke klar over hvordan "man" gør. Talt med parret om evt. mulighed for at tale med præst - og at vi i morgen vil tale meget mere med dem om hvad der skal ske. Der gives efter ord tablet Mifegyne 200 mg. Parret møder efter aftale med Hanne Borch til igangsættelse allerede i morgen pga. GA 21+6."
Torsdag aften mærker jeg hende stadig og det gør ondt allerinderst inde. Jeg ved ikke hvor lang tid der går inden pillen jeg fik i eftermiddags virker.
Vi har begge taget den sovepille vi fik med hjem kl. 22.30, det er her jeg mærker Lærkes sidste spark inden jeg sover.
Jeg græder indeni og er fyldt med så mange HVORFOR, men ingen kan svare på det. Jeg kan kun vide at Lærke er et bedre sted, sammen med mange engle og en dag genforenes vi med hende.
Igangsættelse - Fredag d. 10 august 2007:
Det er så urealistisk at jeg skal føde min datter i dag, det burde være en glædens dag, men i stedet er det en sorgens dag.
Jeg har sovet godt i nat pga. pillen, men det er svært at forestille at man skal føde sin datter i dag. Jeg sad lige ved computeren og læste alle de varme tanker folk sender til os. Jeg er sikker på jeg mærkede Lærke igen her kl. 7, man kan vel kende forskel på puf og rumlen i maven (dette blev det sidste spark jeg mærkede).
kl. 9.40 får vi vores stue som vi skal være på hele vejen igennem. Vores jordmoder hedder Johane og er meget sød, forklarende og trøstende.
Vi har fået nogle brochure "om provokeret abort", "små fødder sætter også spor" og "begravelsesvejledning". Vi er blevet tilbud at tale med en præst og ham/hende vil vi gerne tale med.
Kl. ca. 10 får jeg lagt 4 stikpiller op der skal modne livmoderhalsen. Jeg har grædt meget allerede og det bliver ikke nemmere når præsten kommer.
kl. 10.30 er jeg begyndt at få lidt murren i maven. vi modtager mange sms´er fra folk der sender tanker til os.
Kl. 10.45 kommer Johane og fortæller at præsten kommer forbi i eftermiddag og hun så kommer op og taler med os. De næste stikpiller skal ligges op kl. 11.30.
Kl. 12.00 kommer Johane ind og fortæller at præsten allerede er her hvis vi vil tale med hende nu og det vil vi gerne.
Kl. 13.20 og præsten Anne-Marie Lund er lige gået. Hun er utrolig sød og varm og har sagt ja til at bistå os hele vejen også med begravelsen selvom vi kommer fra Helsingør og hun hører til Hillerød. Det er nu meget rart, for nu kender vi lidt til hende og hun kender forløbet. det var en god lang og behagelig samtale med mange tårer.
Kl. 13.45 får jeg lagt 2 stikpiller mere op, det blev rykket pga. præsten var her. Susanne vores fælles veninde er kommet for at besøge os og det er bare så rart.
Kl. 15.45 Johane har lige været inde og fortælle der snart er vagtskifte og hun først kommer igen søndag aften hvor hun ikke håber at se os, forstået positivt. Jeg har stadig ikke det vilde i maven, kun murren som ved menstruationsstart. Jeg skal have taget blodprøve omkring kl. .17 for at måle min blodprocent, samt finde ud af min blodtype, i tilfælde jeg skal have blod hvis moderkagen skulle sidde fast. De har i baghovedet at jeg mistede meget blod med Natasja.
Kl. 16.00 og Susanne er lige kørt. Det var utrolig dejligt at hun var her, det gav en god adspredelse og vi har grint af forskellige ting men også talt alvorlige ting. Vi venter nu på at Nicolais forældre og søster kommer på besøg.
Kl. 16.30 og har lige fået lagt 2 stikpiller op igen. Jeg har fået lidt suppe da jeg har fået at vide jeg kun må få noget mad der er let fordøjeligt, så dagens ret stod på tomatsuppe og brød (heldigt jeg nu godt kan lide tomatsuppe).
Kl. 18.45 Nicolais forældre og søster er gået. det var rigtig hyggeligt de var her og vi har talt en masse praktisk igennem. Vi fik et meget sødt lille tæppe og pude med blonder og blomster. Det skal Lærke have med i sin kiste og det var lige sådan et jeg havde set for mig i mit hoved. De havde også en buket lyserøde roser med. Vi var lige en tur nede i kiosken, det var nu meget rart at få strukket benene lidt.
Kl. 19.10 Jeg regner med jeg vil høre om jeg ikke kan få et par panodiler her når de næste piller skal ligges op. Det murrer stadig i maven, men nok til at det genere mig nu. Jeg sidder på en pilatesbold og det er nu meget rart i stedet for at ligge/sidde i sengen hele tiden.
Lige nu tordner og lyner det voldsomt meget, så det er ikke i dag Lærke skal komme til verden, hu skulle helst komme med solskin.
Kl. 19.30 har fået lagt 2 piller mere op og blevet undersøgt. Jeg har åbnet mig 1 finger og livmoderhalsen er helt udslettet. Der er en del tyngde fra Lærke. Jeg har fået et bækken ind, da det pludselig kan gå stærkt og vi ikke skal risikere hun fødes i toilettet.
Kl. 20.45 mærker mere at der sker noget men ikke noget der er videre ubehageligt, det er generende men ikke ubehageligt. Jeg har det stadig godt og har talt med familien der er lettet og mere afslappet nu de ved jeg har det ok. Der kommer jo nok nogle reaktioner når hun skal fødes, men det er nogle andre end dem vi har været igennem indtil nu.
Kl. 21.00 vil prøve at sove lidt inden jeg skal have de næste piller kl. 22.30.
Kl. 22.30 blev vækket for at få 2 piller og har så sovet videre. Jeg blev undersøgt igen og der var ikke sket noget siden sidst. Jeg virkede som om jeg var ved at lukke mig igen, da hun havde kunne komme bedre til ved undersøgelsen kl. 21.
Lørdag d. 11 august 2007:
Kl. 01.30 jeg er lige blevet vækket for at få endnu en pille. dog fik jeg lov til bare at sluge denne. Jeg sover meget uroligt, men man sover altså heller ikke for godt på sådan en fødebriks.
Kl. 8.20 og vi er lige vågnet. jeg har ikke ondt, faktisk har jeg mindre ondt end i går.
Kl. 9.10 jeg skal i gang med samme procedure som i går. JM kommer om lidt med pillerne (de 4 stk.) og så er vi på den igen. Vi har spist morgenmad og det var nu rart at få noget i maven, brød og en kop kaffe og noget juice.
Pillerne er lagt op nu og JM kunne mærke alle de andre piller fra i går stadig lå der, de er slet ikke blevet opløst. Nu skulle vi afvente og se hvad der skete. Jeg er begyndt at åbne mig, men om det er mere end i går ved jeg ikke.
Kl. 10.00 og JM har lige været inde og vi har kort talt om smertelindring. Jeg havde frit valg på alle hylder. Der er stort pres fra Lærke og det kan gå stærkt lige pludselig. Men det sagde de også i går, så nu må vi se. Jeg har bedt om et par panodiler da jeg har ondt i hovedet.
Kl. 10.10 talt med JM og jeg er ca. 2 fingre åben så vi håber det går lidt stærkt.
Kl. 10.40 jeg fryser en del, går ud fra det er kroppen der arbejder i øjeblikket. Men det er lidt træls at man når man tager dynen af fryser som jeg ved ikke hvad og tager man dynen på, sveder man som bare pokker.
Kl. 11.30 jeg har ligget og blundet ½ times tid det var nu meget rart men ingen smerter.
Nicolais forældre er lige komet det er meget rart. Nicolai og hans far kører lige et smut hjem så Nicolai kan få et bad, lufte lidt ud og sige hej til kattene. imens er svigermor hos mig.
Kl. 12.30 har fået lagt 2 piller op igen og de andre ligger stadig deroppe. Vil høre når de næste skal ligges op hvad der skal ske. Jeg kan jo ikke ligge her til dommedag.
Kl. 14.00 har rigtig dårlig mave, alt er flydende og jeg føler bare jeg tisser. Det er det tomatsuppe fra i går, puha.
Kl. 14.30 og Nicolais forældre er lige gået, det var rigtig hyggeligt de var her.
Kl. 15.30 fik 2 piller dog slugte jeg disse i stedet for de blev lagt op i skeden. Jeg lagde mig til at sove bagefter.
Kl. 17.30 er lige vågnet og været på toilettet. Der var tegnblødning og JM har undersøgt mig. hun fjernede resten af slimproppen og de piller der lå deroppe.
Kl. 19.00 har lige skulle tage temperatur og den sagde 39,2, skal have 2 piller mere. JM skal lige tale med læge omkring feberen og de skal finde ud af hvad der skal ske.
Kl. 19.42 JM Charlotte Grønlund (som er min egen JM) har lige lagt drop til jeg kan få antibiotika. Hun kiggede på mig da hun kom ind og spurgte om hun ikke kendte mig, jo jeg skulle komme til dig på torsdag svarede jeg. Hun kom over og gav mig et stort kram. Efter hun havde lagt droppet gav hun mig et stort kram og vi snakkede om alt det her der skete og hun håbede hun snart ville se mig igen til konsultation. Det var rart at få afsluttet med hende på denne måde.
Jeg har også fået taget blodprøve og fået 2 panodiler.
Kl. 19.55 Søren Dalsgaard (reservelæge) kom ind og fortalte mig at de ville tage nogle flere blodprøver for at se hvor infektionen kom fra. kom den fra moderkagen skulle det tages alvorligt da det kunne gå hen og blive farligt for mig. De skulle helst være et skridt foran hele tiden.
Kl. 20.28 der siver lidt fostervand nu
Kl. 20.50 er begyndt at få sammentrækninger.
Kl. 21.00 jeg beder om at få noget smertelindring og JM går ud for at finde ud af hvad de skal give mig.
Kl. 21.20 får jeg et skud morfin som tager toppen af veerne. De kommer med ca. 3 min mellemrum. Jeg tager resten af smerterne med min vejrtrækning.
Kl. 22.00 Resten af vandet går og smerterne stopper samt veerne og jeg er bare i en rus af morfin nu.
Kl. 22.15 får jeg saltvandsdrop.
Søndag d. 12 august 2007:
Kl. 00.45 har fået antibiotikadrop igen. Intet er sket siden vandet gik.
Kl. 05.25 skulle på toilettet og fødte på bækkenet. Lige pludselig var hun der bare uden at have haft ondt eller noget andet. Vi har taget mange billeder og hun er meget smuk. Moderkagen sidder stadig i maven.
Kl. 06.10 gøres klar til at blive kørt på operationsgange, da moderkagen skal ud og den sidder fast. JM ville ikke prøve at tage fat, da hun var bange for at komme til at rive den ud. Læge var inde og mærke og måtte opgive da det gjorde ondt på mig. Der er ingen blødning og derfor ikke noget til at hjælpe med at løsne moderkagen.
Kl. 06.30 Narkoselægen har været her
Kl. 06.38 bliver kørt på operationsgangen og får sovemedicin. Falder hurtig i søvn.
Kl. 09.15 Er kommet tilbage fra opvågning og er meget sløv. Vi har fået en ny stue hvor vi er for os selv. Har fået at vide hun er ca. 22 cm lang og vejer 220 gram. Normalvægten ville være 150-175 gram mere.
Kl. 10.15 Har nu snakket med det meste af familien.
Kl. 11.30 Har udfyldt fødselsanmeldelsen. Har fået lidt blødning men har ellers ikke ondt.
Kl. 12.00 JM og sygeplejerske har lige været her med Lærke. Vi sad og snakkede nogle praktiske oplysninger igennem, og nu sidder vi lidt alene med Lærke.
Kl. 14.45 har taget 2 piller (dostines) for at stoppe mælkeproduktionen.
Kl. 18.00 har fået antibiotika igen. Har haft saltvandsdrop i og det gør hænderne meget ømme og hævet. Har fået at vide jeg skal have antibiotika en gang i nat, en gang i morgen og så piller med hjem.
Familien har været her og har set Lærke. De syntes alle hun var meget smuk og fin. Det er dejligt at alle ville se hende, for så har de noget at forholde sig til. Vi har taget mange billeder, men det kan heller ikke gøres om.
Hun er nu blevet kørt ned til kapellet hvor vi kan komme ned og se hende.
Efter fødslen - Mandag d. 13 august 2007:
Kl. 7.45 er lige vågnet og føler mig mærkelig tom og ensom. Nicolai er taget på arbejde kl. 6 da han blev nødt til at være der et par timer.
Jeg fik antibiotika sent i aftes og skal have igen i dag. Har dog spurgt om det evt. ikke kunne gives som piller, da jeg efterhånden er godt øm i hånden og den hæver helt vildt op. Solen skinner i dag og en lille baby er lige blevet født et par stuer længere nede. I dag gjorde det ondt at høre.
Johanne (vores JM fra fre) var inde i aftes og vi snakkede med hende længe, det var rart. Vi har fået en dødsattest vi skal bruge når vi skal have Lærke udleveret.
Har sovet mærkeligt i nat og drømt mærkelige ting. Jeg har ondt i maven i dag, det startede i aftes. Men det er kun livmoderen der trækker sig sammen.
Kl. 8.30 JM Kirsten Nergaard (JM ved Natasjas fødsel) har lige været herinde. Vi talte lidt om Natasjas forløb og det var nu meget rart. Jeg græd lidt sammen med hende og jeg fik et stort kram.
Jeg spurgte lidt til den samtale vi skal have. Og vi bliver kaldt ind om 2-3 mdr. når alt ligesom er kommet på plads og vi er bedre rustet. Til den tid vil moderkageprøven/analysen og være overstået. Lægen siger at alle JM har sagt vi har klaret det så flot og jeg ved også at reaktionen kommer derhjemme hvor ingen kan se mig græde.
De havde talt om jeg kun skulle have antibiotika i pilleform, og hun kunne godt forstå jeg gerne ville det når hånden var så øm og hævet.
Det er en mærkelig følelse at maven er væk, den var der i går men nu er den væk. Jeg sidder her i mit almindelige tøj og har en mærkelig ubeskrivelig følelse.
Jeg har svært ved at forholde mig til at Nicolai er på arbejde, at han kan. Vi mistede vores datter i går, og han er på arbejde i dag. Han skal også på arbejde i morgen og der lukker han til og med. Jeg ved han ikke tager det barsel han egentlig har lov til, så godt kender jeg ham.
Jeg ved godt mænd og kvinder sørger forskelligt, jeg syntes bare der er så mange ting der skal klares først (bedemand, gravsted, blomster og meget mere). Han har muligheden for at tale med andre det har jeg ikke. Jeg kan bare sidde derhjemme og være ked af det.
Kl. 9.50 Nicolai har lige talt med Natasja børnehave der selvfølgelig var kede af det på vores vegne. De ville støtte godt op om Natasja den næste tid. Vi har fortalt hende at lillesøster var meget syg og derfor har mor og far ligget på sygehuset. Hun har selv spurgt om mor og far er kede af det.
Hun har ikke set Lærke og skal heller ikke. Hun skal heller ikke med til begravelsen, for hun forstår ikke hvorfor folk er så kede af det og ikke vil lege med hende (hun er kun 2½ år). Hun kan ikke forholde sig til disse ting endnu. Dette har vi også talt med de forskellige JM om, og de syntes vi har taget den helt rigtige beslutning.
Det er mærkeligt at tænke på, at jeg har følt mig gravid. Måske min krop har ville skåne mig, da det egentlig burde have endt ud i abort, men blev der. Det er mærkeligt at vide at kun 1:10.000 får denne kromosomfejl og i langt de fleste tilfælde opdager man det ikke, da det ender i en abort inden.
Kl.11 og overlæge Hanne Borch-Christensen har lige været inde og tale med mig. Hun havde været på vagt søndag morgen og var blevet tilkaldt til assistance da min moderkage skulle ud. Den havde været meget båvlet at få ud, og den var under ingen omstændigheder kommer ud af sig selv.
Vi talte om en evt. ny graviditet og det var smartest at vente i hvert fald til at min krop havde haft en almindelig cyklus. Det var måske også meget smart at vente til vi havde svaret på moderkageanalysen, men der kan godt gå op til 3 mdr. Men det kan jo også være jeg først mentalt er klar der. Vi blev enige om at samtalen om forløbet og samtalen vedr. moderkagen bliver slået sammen, og det er fint nok med mig.
Jeg har fået fjernet droppet og fået piller med hjem til 5 dage, for at undgår underlivsbetændelse.
Vi har haft et behageligt og godt forløb, når det nu ikke kunne være anderledes. Alle har været utrolig søde, betænksomme, haft humor med og været alvorlige når dette var krævet. Meget meget professionelt det hele syntes jeg. Den ros skal de virkelig have.


