Mandag d 18 August 2008,,,,,,,,,,,Min far var på besøg om formiddagen og selvom jeg godt kunne mærke uro i kroppen sagde jeg ikke noget til ham da jeg jo var førstegangs fødende og var ikke sikker på hvordan det ville føles når veerne kom. Han tog afsted og jeg begyndte så småt at gøre mig klar til at komme til tandlæge. Det endte med at jeg aflyste min tid da jeg godt kunne mærke at der skete noget. Jeg havde en termins dato der hed den 14 august men havde fået at vide at pga jeg havde fået lavet kejlesnit da jeg var yngre kunne jeg godt gå over tiden. Da min mand kom hjem kl 15 var jeg ikke længere i tvivl om at jeg havde veer. Han ringede til fødegangen men vi fik at vide at de havde meget travlt og at jeg skulle prøve et bad og så slappe godt af!!!! Det hjalp ikke. Vi ringede efter min svigerfar som kom og passede Patrick ( min mands dreng som bor hos os ) og så kørte vi altså bare ind på sygehuset. Ankom kl 22.30 med voldsomme veer,,,trode sgu at jeg var ved at revne men jeg var kun åben 1 cm så jeg fik bare lov at ligge. Kl 00.45 blir jeg tilbudt en 'cocktail' og tager gladelig imod da jeg har det mega skidt. Jeg har rigtige slemme veer men er stadig kun åben 1 cm og bliver efterhånden mere og mere udmattet. får lidt morfin nogle gange til at sove på men får kun hvilet indimellem veerne. Jeg får også lagt 4 bi stik,,,,,sådan noget lort som gør mega ondt og ikke hjælper mig. Får også akupunktur som jeg heller ikke føler hjælper. Onsdag d20, kl 10 får jeg lagt en vedrop og så skal jeg da ellers love for at veerne tager til. KL 10 ender det med en epidural blokade ( som jeg ellers er hunde bange for at få). Men jeg er er stadig kun åben i cm og total udmattet.De mener at det er pga kejlesnittet at jeg ikke kan åbne mig mere. KL 15 opdager de at barnets hjertelyd dykker ved hver af mine veer og så går det hele lige pludselig meget stærkt,,,akut kejsersnit. Min mand havde hele tiden sagt at vi fik en lille dreng så vi havde allerede kaldt ham Jason men kl 15.12 sagde de tillykke med jeres lille pige!!!!! Fuldstændig lige meget, bare at barnet var sundt og rask og det var hun
. Jeg havde haft det rigtig skidt under operationen da epiduralen var bleven lagt alt for højt så jeg kunne ikke mærke at jeg træk vejret. Havde også kastet op undervejs. Vores lille pige blev lagt til og suttede fint ved det ene bryst da kl var 16. Jeg havde kun barnet over ved mig en kort stund da jeg bare ikke havde det ret godt. MIn mand nød det og gik bare rundt med hende på armen og var såååå stolt. Han har faktisk 3 børn fra et tidligere forhold men han var mega stolt over at blive far igen kunne jeg godt mærke. Jeg ligger inde på opvågnings stuen og ber hele tiden om at få noget at drikke og noget smertestillende. Jeg har det bare så skidt og det blir bare værre og værre,,,har slet ikke lyst til lille pige nu. Lægen kommer ind og taler med os og han trykker på maven hvilket gør sindsygt ondt og scanner mig men kan ikke se at der er noget galt. Men da kl er 19 siger min mand til dem at nu er de sgu nød til at gøre noget da jeg faktisk er ved at blive lidt grøn og gul i huden !!!! De scanner mig igen og opdager at jeg bløder voldsomt. Jeg når lige se min mand stå med barnet på armen og så blir jeg akut kørt på operations bordet. Da jeg så vågner igen ligger jeg i respirator, på en hel anden stue og uret på væggen siger kl 10 og på kalender på vægget står der sgu torsdag d.21 august !!!! De opdager jo at jeg er vågen da jeg begynder at græde voldsomt. Jeg tænker på hvor min mand er og hvor min pige er og hvad der er sket og hvor jeg er henne? De får mig koblet fra respiratoren og kort tid efter kommer min mand. Jeg græder og græder og er vildt bekymret for barnet. Men min mor har hende så min mand lige kunne tale med mig alene først. De havde ramt en blodåre under kejsersnittet og da de så havde lukket min mave var det begyndt at pumpe ud med blod. Jeg havde 5.5 liter blod i min mave da de opdagede det. Så det var sgu rimelig tæt på at have kostet mig livet. Vi var indlagt i 13 dage på Herning sygehus og det var bare sådan en voldsom fødsel/kejsersnit/operation.Var også alene noget af tiden fordi min mand som sagt har 3 børn som også havde brug for deres far. Drengen på 11 bor jo hos os så han var bleven passet af gud og hver mand imens. Men vi fik en dejlig lille Xenia ud af hele forløbet
. Har snakket med så mange om hele mit forløb fordi jeg ikke ville have at det skulle forfølge os men jeg tuder stadig over det og har da også grædt mens jeg har skrevet alt dette. Vi har prøvet på at blive gravide lige siden vi fik Xenia men uden held. Er begge bleven undersøgt uden at vi fejler noget men både lægen og jeg har da også en mistanke til at det ligger i det psykiske. At jeg gerne vil have et barn mere men den voldsomme oplevelse ligger så dybt i mig at jeg bremser migselv for at blive gravid igen,,,hvem ved hvorfor ! Men vi fik et æg lagt op igår og håber så på en positiv test om et par uger
. Ja, hvad gør man ikke for de kære små,,,,,,,
