Det hele startede fredag d. 24.sep hvor jeg havde fået tid til undersøgelse. Jeg var i ca. to uger inden blevet holdt nøje øje med løbende da jeg til sidst i min graviditet havde meget højt blodtryk. Nå men fredag viste sig at blive en rigtig øv bøv dag. Mit blodtryk var stadig højt og de kunne ikke sætte mig i gang, hvilket de ellers havde snakket om. Men min livmoderhals var for lang til at lægen mente det ville være godt – han sagde det kunne trække i langdrag når den var så lang som min var. Nå men jeg fik at vide at jeg skulle indlægges så de kunne holde øje med mit blodtryk og jeg skulle påbegynde medicin. Dette slog mig helt ud. Både det at skulle være på sygehuset alene og også det at skulle putte medicin i min krop så kort tid før bettemanden alligevel skulle ud. Nå men jeg blev så indlogeret på en stue (heldigvis fik jeg en ene stue). Lørdag formiddag til stuegang var det en ny læge – han gav mig lov til at tage hjem på orlov indtil søndag morgen, hvor jeg så skulle komme ind på fødegangen til igangsættelse kl 8.40
Søndag morgen mødte jeg ind og blev sat i gang med en stikpille. Fik besked på at hvis der ikke var sket noget søndag aften så skulle jeg komme igen kl 19 og få en stikpille mere. Hmm ja der skete intet i løbet af dagen og kl 19 mødte vi ind på fødegangen igen. Desværre ville skæbnen at mit blodtryk steg rigtig meget søndag aften og de ville derfor ikke give mig endnu en stikpille Øv det var rigtig surt – nu troede jeg lige at jeg snart skulle se min lille søn… I stedet fik jeg at vide at jeg skulle blive natten over så de igen kunne holde øje med blodtrykket Min kæreste fik heldigvis lov til at blive indlagt sammen med mig. Hmm det var en rigtig øv aften – nu havde vi lige glædet os. Jeg var helt slået ud…
Nå men min kæreste og jeg prøvede at få os en god nattesøvn trods alt.
Mandag morgen d. 29.sep vågnede jeg kl ca. 7.10 ved at jeg synes jeg havde enormt meget udflåd som begyndte at sive ud af mig. Jeg rejste mig fra sengen og så fossede det bare ud af mig. Jeg gik med krydsede ben ud på toilet og da jeg satte mig så væltede det helt vildt ud af mig. Jeg vidste ikke om jeg havde tisset i bukserne eller om vandet faktisk var gået. Men jeg troede jo ikke ligefrem at vandet kunne gå når nu jeg ikke havde fået den sidste stikpille som jeg skulle have haft søndag aften. Jeg trak i snoren til jordemoderen og sagde at jeg enten havde tisset i bukserne eller også var vandet gået…
Hun kom og undersøgte mig. Og ja ganske rigtigt vandet VAR gået… Hun vurderede lillemanden til at veje 3000g. Jeg fortalte dog at jeg 14dage forinden var blevet vækstscannet og den viste dengang 3364g. Men hun stod ved at han ca. vejede 3000g. Nå men jeg blev undersøgt igen en time senere og der var veerne så småt begyndt at melde sin ankomst. Og herfra gik det stærkt… !!!Vi blev på stuen indtil veerne virkelig begyndte at bide… hvilket de ca. gjorde kl. 9.30… ved den tid kom vi ned på en fødestue. Herfra er alt lidt tåget for mig, men min mor blev opdateret ofte af min kæreste og hun har været så smart at skrive det ned så jeg kunne læse det her efter fødslen. Kl. 11.00 var veerne godt i gang og jeg var 4 cm åben. Jeg kan desværre ikke huske alle tiderne herfra… men da jeg var 7cm åben fik jeg en epiduralblokade og sikke da en lettelse… jeg havde herefter to fantastiske timer. Den hjalp desværre ikke ret lang tid på mig. Jordemoderen prøvede at give mig et skud mere af det i epiduralen men det hjalp ikke længere på mig. Mine veer var efterhånden så smertefulde og lange at der ikke var pause imellem. Jeg var efterhånden fuldt åben og måtte presse når jeg havde veer. Lillemanden ville ikke synke ned selvom jeg pressede og pressede… Der blev tilkaldt læger og sygeplejersker og de skulle tage en blodprøve af lillemanden op igennem mig. Disse prøver viste at han havde det helt fint. Nu var prøblemet så bare at jeg begyndte at få feber og meget for højt blodtryk (180/130)… så 15 timer efter vandet var gået bestemte de sig for at jeg skulle ha lavet kejsersnit Kl 22.30 blev jeg kørt til operationsbordet og jeg var græde færdig… ville så gerne føde ham selv.
Jeg blev hurtigt bedøvet (lokalt) og kl 22.43 kom lille Emil til verden. Jordemoderen og min kæreste forsvandt hurtigt ud af lokalet med Emil som skulle undersøges. Alt imens lå jeg og blev syet sammen imens jeg rystede helt vildt. Har senere hørt at man godt kan komme til at ryste helt vildt hvis man går lidt i chok.
Nå men efter ca. 10 min kom min dejlige søn ind til mig og lå lidt ved mig Det var så stort og skønt at vide at han var okay trods den barske måde at komme til verden på.
Emil vejede 4294g og var 54cm
Til de af jer som måtte læse dette og måske overvejer et kejsersnit så vil jeg sige at jeg til enhver tid fremover vil fortrække at føde selv… om ikke andet så forsøge om jeg selv kan næste gang. Det var så hård en oplevelse og det var rigtig rigtig hårdt bagefter. Jeg havde store smerter længe efter og de første dage kunne jeg ikke meget andet end at ligge i sengen – selvom man jo rigtig gerne ville pusle og pleje sin lille ny!
Så overvej det lige en ekstra gang hvis I går med overvejelser om et kejsersnit.
Nå men tirsdag morgen (ca 10 timer efter fødslen) kom en sygeplejerske ind til os. Jeg spurgte hende om Emil ikke var lidt gul i huden. Og jo det var han. Hun tog en test med sådan en pind i hans pande og den viste at hans tal for gulsot var meget højt allerede. Normalt topper tallet for gulsot når babyerne er 3-4dage. Emil var kun 10 timer ca. De næste to døgn fik han taget et hav af blodprøver for gulsot. Disse steg og steg bare for hver gang. Til sidst kom der en børnelæge og fortalte os at vi skulle overflyttes til Randers neonatal afdeling fordi Emil skulle ligge i lyskasse. Onsdag eftermiddag kom der en ambulance og hentede vores lille skat… vi måtte ikke køre med i ambulancen – det var bare så forfærdeligt at se sin lille søn køre væk. Vi kørte dog hurtigt selv til randers. Her lå emil i lyskassen nærmest uafbrudt det første døgn. Kun ude når han skulle pusles og spise. Han fik dog sonde for at sikre han fik noget.
De dage i randers var det hårdeste jeg nogensinde har prøvet… Men lørdag eftermiddag fik vi igen lov til, efter 3 dage deroppe, lov til at tage tilbage til Horsens sygehus hvor vi var indlagt indtil søndag. Søndag d. 3.okt fik vi endelig lov til at tage vores lille søn med hjem !!!
Det var SÅ dejligt.
Phy nu vil jeg tilbage til mig skønne Emil… kommer helt til at tude når jeg sidder og skriver om disse oplevelser igen !
Vi har det skønt nu og nyder at være herhjemme !
Håber I kunne bruge denne fb til noget
Ja det var en hård start på livet og en hård start på den nye forældrerolle...
Ja, jeg har jo selv prøvet kejsersnit, og det er ikke sjovt, men for mig var det en lettelse, da jeg havde veer uafbrudt uden at åbne mig den sidste centimeter. Det med at ryste under operationen er helt normalt - tænk på, at der er åbent hus ind i din krop, så varmen siver jo lynhurtigt ud. Jeg klaprede også tænder helt vildt. Puha, hvor må det have været hårdt de 3 døgn Emil var indlagt. Håber, alt går godt nu 
