BabyOrNot.dk - Graviditetstest - ægløsningstest

Albertes fødsel

Skriv din personlige fødselsberetning her.

Albertes fødsel

Indlægaf Marianne L » ons, 16. januar 2008 17:31

Har glædet mig rigtig meget til at komme hjem og skrive om min fødsel og min lille datter.. Jeg er simpelthen bare såå stolt, så her kommer den..

Vågnede fredag den 28. klokken 7.30 hvor jeg gik på toilettet, og på vej ned ad trappen var det som om der var et eller andet der \"gav efter\". Da jeg fik trusserne af kom der en omgang vand. Mængden var dog ikke så stor, at jeg var sikker på at det var vandet. Så jeg gik i seng igen, men var meget øm i lænden. Vågnede så igen klokken 9 ca. og denne gang var der ingen tvivl.. Der kom en lidt større skylle

Ringede så ud på fødegangen klokken 9.38 for at høre hvad vi så skulle gøre Jordemoderen jeg snakkede med var i tvivl om det var vandet, men hun bad mig selvfølgelig komme derud for at blive tjekket. Så vi var derude 10.30, hvor der så ellers blev rodet godt og grundigt rundt inden i mig Hun var stadig i tvivl om det var vandet, så hun lagde sådan en vatpind op og tog en prøve af det. Den var bragende positiv! Så vi fik kørt en strimmel som viste veaktivitet.. Men selvfølgelig slet ikke nok til at der var tegn til noget. Nå, men vi kom hjem da klokken var 12.15 og skulle se tiden an. Jeg prøvede at slappe lidt af, men synes godt nok det gik stærkt med at veerne tog til i styrke.

Da klokken blev lidt i fire ringede jeg derud igen, og sagde at jeg ikke kunne forstå de skulle komme med så kort interval allerede nu. Jeg kunne godt høre på hende jordemoderen at hun var lidt skeptisk, og hun sagde at jeg måtte da gerne kigge forbi, men hun kunne jo ikke gøre så meget for mig hvis ikke jeg var i aktiv fødsel (tror det er når man er 3-4cm åben). Men vi tog afsted og var der klokken 16.15 hvor jeg blev undersøgt. Hun var godt nok lidt hård ved mig synes jeg, men det var fordi hun ikke var sikker på at det var hovedet der var nedad. Men det har alle sagt at det var siden 20. graviditetsuge. Anyway, hun ville have mig scannet, og én mere person skulle nu rode rundt inde i mig (ens blufærdighedsgrænse får godt nok rykket sig nogle meter!!) Men det VAR hovedet der var nedad (det kunne jeg nu godt have fortalt dem men rart nok at de vil være på den sikre side selvfølgelig).

Men jeg var 6 cm. åben, og hun sendte os straks over på en fødestue, og der var klokken 17. Det er lidt sløret for mig nu, for jeg var lidt i chok over at det gik så stærkt det hele, men jeg fik kørt en strimmel hvor det hele så fint ud, men veerne var meget kraftige. Imens jeg lå der gjorde jordemoderen klar til at babyen kom ud! Det var jo ikke meningen det skulle gå så stærkt...! Alt hvad vi har lært siger mig at en fødsel for en førstegangsfødende skal tage 24 timer, men vi har til gengæld også lært at ikke to fødsler er ens!

Nå men klokken 18 kom jeg i badekarret, hvilket var meget beroligende, men lå der ikke så længe, tror kun det var et kvarter. Her var veerne meget kraftige, og hun mente lige hun ville undersøge mig en gang mere.

18.20 var jeg 9 cm. åben, og den sidste centimeter fik jeg lov til at presse væk, da presseveerne allerede var stærke. Herefter lå jeg indtil klokken 19.20 og gispede og måtte holde igen, da barnet lige manglede at trænge helt ned. Men ca. klokken 19.45 kom jeg over på fødelejet hvor det hele gik så super stærkt.. Jeg gider ikke beskrive smerterne, for dem kende I efterhånden allesammen... Men faktisk var jeg lidt overrasket over hvor godt man klare det. Jordemoderen roste mig hele tiden, for jeg vidste hele tiden hvad jeg skulle gøre mht vejrtrækningen. Det var ikke noget jeg tænkte over, det kom bare helt naturligt

Nå men da klokken blev 20.18 kom Alberte til verden og hvor var/er vi bare stolte. Hun er bare det smukkeste lille væsen, og hun har simpelthen bare såå meget mørkt og langt hår.

Moderkagen kom ud da klokken var 20.35, og jeg fik et enkelt sølle sting som de var i tvivl om var nødvendigt Og det var ikke en gang i mellemkødet, det var omkring urinrøret.

Og hun er bare så dygtig til at sutte. Efter et kvarter havde hun styr på det.. Hun er bare så go\'.

Og så står man bare med den her fedeste fornemmelse i maven om at man kan klare alt nu!

Men det var min fødsel, som jeg er yderst tilfreds med, tak fordi I læste med
Billede
Marianne L
 
Indlæg: 70
Tilmeldt: ons, 21. marts 2007 13:58
Geografisk sted: Vestjylland

Indlægaf brud2008 » ons, 16. januar 2008 19:22

God historie om en veloverstået fødsel.Ja tror man som kvinde kan klare alverdens smerter,da man ved hvilke væsen der kommer ud af anstrengelserne :D Men endnu engang tillykke med din skønne datter,og tak for fortællingen.
Billede
brud2008
 
Indlæg: 1795
Tilmeldt: tirs, 27. februar 2007 20:52
Geografisk sted: sønderjylland

.

Indlægaf salem » tors, 17. januar 2008 21:05

hold da op det lyder næsten som enm drømmefødsel. :D
Billede
salem
 
Indlæg: 643
Tilmeldt: tors, 15. november 2007 23:45
Geografisk sted: vejle




Tilbage til Fødselsberetninger



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster