Det hele startede tirsdag den 5. okt.
Vi var hjemme hos min familie i Grenå (bor selv på fyn), Da min mormor desværre er blever rigtig syg
Så hele dagen havde været rigtig følelsesladet.. Omkring spisetid, fik jeg sammentrækninger i livmoderen, troede det var veer, da jeg synes de gjorde ondt. Da planen var at vi ville køre hjem til fyn samme aften, ringede vi til skejby sygehus for lige at høre om det kunne forsvares, de bad os om at køre forbi dem på vejen og så vil de lige kigge på mig.De undersøgte mig og der var ikke tegn på fødsel, så vi fik lov at køre hjem, men de havdde dog målt 3+ protein i min urin, så de bad mig om at søge læge om onsdagen, hvilket jeg gjorde.
Hos lægen viste den 1-2+ protein, men BT var fint og jeg havde det egentlig okey.. Vi aftalte at jeg skulle holde øje med om jeg fik hovedpine, trykken for brysten, utilpashed og alt det.
Søndag 10-10-10 Lå jeg igen med det jeg troede var veer (synes jo de gjorde ondt) Og jeg havde en tiltagende hovedpine.. Så jeg ringede til fødegangen for lige at høre hvordan jeg skulle forholde mig, nu hvor jeg havde fået hovedpine.
De gav mig en tid på svangerskabsklinikken kl 17. Om søndagen har vi en fast "tradition" hvor vi er ude og spise hos svigerforældrene, så vi ringede til dem og sagde at vi nok ville være hos dem omkring 18:30
Men vi blev klogere, imens vi var på svangerskabsklinikken blev mit BT ved med at stige, så de ville gerne beholde mig om natten til obersvation og hvis det stadig var for højt mandag vil jeg evt blive sat igang.
Ikke engang der opfattede jeg rigtig at jeg nok ikke ville komme hjem uden min lille prinsesse, for da kæresten ville køre hjem og pakke en taske, sagde jeg at han jo ikke behøvede at pakke det helt store, da jeg jo ville komme hjem igen næste dag..
Om Aftenen kunne jeg mærke at mine "såkaldte" veer blev lidt kraftigere, fik fortalt at den jordemoder som havde undersøgt mig, havde prøvet at se om hun kunne løsne slimhinderne lidt for at se om det kunne sætte lidt skub i noget.. Kl 23:00 kørte min kæreste hjem igen og vi aftalte han kom igen kl 08:00 dagen efter.. Veerne gik i sig selv igen og jeg faldt i søvn ved en 01:00 tiden..
Kl 04:30 vågnede jeg med VEER, der mærkede jeg hvad veer var og at de veer jeg troede jeg havde haft tideligere var vand ved siden af.. Kl 06:00 skriver jeg til min kæreste at vores prinsesse bliver enebarn for det var da godt nok ikke til at holde ud.. Han skynder sig og får afleveret sin firmabil og kommer halv otte.. Jeg får samtidig skrevet til min mor at det nok snart er ved at være tid, for jeg har godt nok mange veer.. Min mor tager toget halv ni og er nede hos mig kl 12:30.. Mit BT er imellemtiden blevet "stabil" og fint igen..
Ved en 14 tiden kommer der en jordemoder og undersøger mig og der er ikke rigtig sket nogegt, så hun sender mig ud og gå på trapper, befinder mig på 4 sal, så tager turen ned i stuen , går lidt rundt og så turen op igen, med MANGE ve stop..
Da vi kommer tilbage omkring kl 16 bliver jeg undersøgt igen, da jeg virkelig ikke kan holde de veer ud mere, og min livmoderhals på 1 cm var væk og jeg havde åbnet mig 4 cm. Så jeg blev kørt på fødegangen..
Så begyndte jeg virkelig a t tude, for der gik det op for mig at nu kom hun og jeg altså ikke kom hjem igen uden hende..
Jeg takkede ja tak til en epidural og den ville komme kl 17 ca. Men da der kun er et narkosehold måtte jeg lige vente ydeligere 3 timer da der var kommet et trafikuheld ind, som de lige skulle for inden..
Da de ikke rigtig kunne få pulsmåleren til at virke på lille Alberte, besluttede de at prikke hul til vandet for at sætte en elektrode på hendes hoved, og nøj de de fik prikket hul fik de også lige skruet op for ve-styrken..
Så da narkoselægen ENDELIG kom kl 19:00 skulle jeg sidde helt stille imens mine veer rullede ind, og ikke nok med det måtte hun stikke i mig 2 gange da hun ikke kunne få den ind første gang, da jeg har et gammelt brud i ryggen... Det var de længste 10 minutter i mit liv, og jeg måtte virkelig holde fokus..
Endelig begyndte epiduralen at virke og jeg kunne slappe lidt af, det var helt fantastisk.. Men samtidig begyndte jeg at frygte lidt for presseveerne, for kunne ikke overskue mere smerte.. Tiden gik og der var jordemoderskift.. Den nye jordemoder synes ikke det gik stærkt nok så omkrin kl 24:00 gav hun mig et ve-drop og derfra gik det hurtig.. kl 01:00 begyndte jeg at kunne mærke presseveerne og hun mærkede på mig og var 8 cm åben, så hun begyndte at gøre klar til fødsel.. Ved en 01:30 tiden kom jeg på briksen og hvis jeg ville presse måtte jeg gerne..
FØJ det gjorde ondt.. Jeg var overbevis om at jeg ikke ville få hende ud, men kl 02:02 kom vores lille prinsesse.. HUn var så vågen da hun kom ud og lå med de største øjne og kiggede rundt.. Det var SÅ Fantastisk
Hun vejede 3500g og var 51 cm lang.. En rigtig lille guldklump <3
