Tirsdag morgen kl. 4 vågner jeg med ondt i lænden igen. Jeg står op og går lidt omkring, det begynder at gøre mere ondt, og min mand og jeg begynder at putte tingene i en taske som jeg har lagt frem. Kl. 5.30 er veerne blevet ret kraftige, og jeg vælger at gå i brusebad for at dæmpe smerterne. Jeg kalder på min mand da næste ve kommer, for jeg er nødt til at holde ved ham. Jeg kaster op pga. smerterne. Min mand ringer til fødegangen, da jeg ikke er i stand til at tale i telefon pga. veernes kraft, og vi får ok til at komme.
Kl. 6 kører vi hjemmefra en frostkold februarmorgen hvor vejene er isglatte. Efter et kvarter ankommer vi til fødegangen. Vi kommer ind på en undersøgelsestue og jordemoderen kan næsten ikke nå at undersøge mig mellem veerne, men da hun har mærket efter sender hun os på fødestuen med det samme.
Kl. 6.45 får jeg at vide at jeg er fuldt udvidet og at jeg gerne må presse med næste gang der kommer en ve. Der går lidt længere tid imellem veerne og de er ikke ret lange. Hjertelyden falder stille og roligt og der bliver tilkaldt en læge. Mine presseveer er aftaget i længde, så jeg må presse uden ve. Kl. 7.24 klipper jordemoderen mig da hjertelyden er nået langt ned, og ud smutter en skøn lille pige. Apgar 10 efter både 1 og 5 min.
[b]Min anden fødsel[/b] 2 år og 4 måneder senere.
Jeg havde en forventning om at føde før terminen igen, men det skulle vise sig at det blev 11 dage over tid. Det er de længste dage i mit liv - især fordi jeg havde forventet det blev før.
Da der så endelig skete noget - så gik det stærkt. Jeg gik i seng ved midnatstid og der var ikke tegn på fødsel. Kl. 1.15 vågner jeg med ømhed i lænden. Jeg står op og går lidt omkring og mærker efter om det gør ondt - og holder pause, og jo, jeg fornemmer at det starter og stopper igen, jeg forsøger at tage tid, men det er svært når det ikke rigtig gør ondt.
Min jordemoder havde bedt mig komme når der var 8-9 min mellem veerne, men da jeg rigtig kunne tage tid på disse menstruations-lignende smerter var der kun 6 min imellem. Jeg ringede efter min mor som skulle komme og passe vores datter og hun har 25 min kørsel til os. Veerne kom hurtigere og hurtigere men gjorde ikke særlig ondt. Vi ringede efter en mere som kunne komme indenfor et par minutter, da vi måtte afsted.
Kl. 1.50 kørte vi og ankom til fødegangen kl. 2.
Jeg var super frisk og ikke særlig ondt, så jeg gik selv op på fødegangen mens min mand fandt en parkeringsplads. Jeg kom med min taske over armen og meddelte at jeg gerne ville ind og føde. Jeg kom direkte ind på fødestuen da der ikke var andre fødende på det tidspunkt.
Jeg gik på wc, kom i en sygehusskjorte, lagde mig op på briksen. Jordemoderen sagde at jeg var fuldt udvidet, så jeg kunne bare presse i næste ve.
I første pres gik vandet og i tredje pres kom vores skønne datter. Kl. var nu blevet 2.10.
Jeg har haft det rigtig fint med at det gik så stærk begge gange, og har ikke haft problemer med at følge med.
Jeg vil gerne have et barn mere, men jeg må indrømme at jeg frygter fødslen lidt, for hvis det går hurtigere 3. gang, så når jeg ikke ind på sygehuset, og jeg ønsker ikke at føde hjemme. Jeg tror en snak med jordemoderen vil være en god ting
[/b]