Jeg fik planlagt kejsersnit for 2 år siden på Gentofte hospital.
DAGEN FØR:
Jeg skulle til en tjek dagen før. Her blev jeg vejet, taget mål på mine ben til støttestrømper blev barberet. Jeg fik også en snak med JM og med en af lægerne som skulle lave kejsersnittet. Her fik jeg spurgt om jeg kunne få lagt kateteret efter bedøvelsen - det var fint med lægen, og det blev noteret.
Derefter skulle jeg tale med narkoselægen. Han spurgte bl.a. hvad jeg vejede. Han forklarede mig proceduren ved at læge spinale blokade / epidural. Han anbefalede at man ikke fik bedøvelse for at bedøve ryggen inden epidural nålen skulle ind fordi det betød 2 stik istedet for bare en enkelt. Jeg sagde ok.
DAGEN:
Jeg vågnede kl. 3 - meget nervøs.
Kl. 6.30 kørte vi på hospitalet og var der kl. 6.45 som de sagde jeg skulle være.
Her fik jeg mit værelse. Vi tog nogle sidste mavebilleder.
kl. lidt i 8 blev jeg kørt på operationsstuen. Jeg var meget nervøs men udenfor operationsstuen kom der flere personale og ønskede mig alt det bedste og var virkelig søde allesammen.
OPERATIONSSTUEN:
Her var der følgende til stede:
2 læger, 2 sygeplejerske, 1 narkoselæge (som gik igen efter narkosen), 1 narkose sygeplejerkse som sad ved mit hoved og snakkede stille og roligt til mig hele vejen igennem, og en jordemoder som tog imod vores datter.
Alle introducerede sig selv for mig og min mand, og forklarede deres roller.
Det gjorde ondt i bækkenet og maven da jeg lagde mig over på operationsbordet - måske fordi jeg var så anspændt og bange.
Narkoselægen bad mig krumme mig sammen som han forklarede mig dagen inden.
Det gjorde ondt at få lagt blokaden - men kun i det sekund nålen gik ind. Jeg husker jeg råbte ud men sørgede bare for at holde ryggen rundt.
Derefter fik jeg en mærkelig prikkende fornemmelse i kroppen fra brystkassen ned af. Jeg begyndte at ryste, fik kvalme og blev meget meget bange. Narkosesygeplejersken trøstede mig og forklarede mig stille og roligt at mit blodtryk faldt lidt, og at det hele vil gå over om 5 minutter. Det gjorde det. Og pludselig kunne jeg intet mærke i kroppen. En mærkelig fornemmelse.
Jeg fik kateret sat op og fik også lagt drop.
SELVE INDGREBET
Lægerne forklarede at de nu ville begynde.
Jeg kunne intet mærke - men sjovt nok kunne jeg "mærke" at de lavede noget med min krop. Det var måske bare psykisk.
Jeg prøvede at lytte til hvad lægerne sagde til hinanden - men narkose sygeplejersken talte stille og roligt til mig hele vejen igennem for at aflede mig.
Jeg fangede noget i retning af "den ligger meget langt ned, den var på vej ud".
Så lige pludselig siger en af lægerne "her kommer den"
Og vupti - så kommer der verdens største brøl (min baby

). Jeg begynder at tude af glæde. Babyen går over til jordemoderen.
En sygeplejerske tager fat i min mand og tager ham over til jordemoderen.
Nogen (jeg tror det var en læge) visker til mig over lagenen "det er en pige!"
Jeg tuder endnu mere og bliver bare så glad.
Det føles som en evighed men der går ikke mere en 6 - 7 minutter og min mand kommer med vores datter. Han græder også og har den største smil. Der bliver taget en masse billeder. Han holder hende op til min kind så jeg kan kysse hende og hun kan dufte til mig.
Der går i alt en ½ time fra hvor hun kommer ud til vi er på vej til opvågning. Hele seancen på operationsstuen tog 1 time.
OPVÃ…GNING
Her skiftes vi til at holde vores datter. Når jeg har hende ligger hun til mit bryst og prøver at sutte.
Det tog unnormalt lang tid for mig at få følelsen tilbage i benene - ca. 6 timer. Og det var først der jeg fik lov til at komme tilbage til min stue.
DAGENE EFTER
Jeg kom ud af seng lidt for sent - de siger man skal op hurtigt, men fordi jeg lå på opvågning i så lang tid, blev jeg lidt glemt, og det var først om aftenen at en sygeplejerske kom ind og sagde "op med dig!"
Jeg var indlagt i ca. 2 dage. Fødte ved 9-tiden om torsdagen og tog hjem ved 23-tiden om lørdagen.
Det tog ca. 4 uger før jeg ikke mærkede selve snittet mere - men det varierer var kvinde til kvinde og fra fødsel til fødsel.
AMNING
Min datter suttede ikke rigtigt, så jeg brugte ammebriks på trods af jordemødrene og sundhedsplejerskerne var imod det. Det virkede for mig, og da mindatter var 4 måneder gammel afviste hun selv briksen og jeg ammede hende uden den indtil hun var 8 måneder gammelt.
Fødslen var det bedste oplevelse i mit liv. Held og lykke med dit kejsersnit.