På onsdag er det 3 måneder siden at jeg mistede Silas.
Savner ham og længes efter at have ham i min mave.
Jeg græder ikke ret meget mere, og det for jeg helt dårlig samvittighed over. 3 måneder er jo ikke lang tid, men mit liv går bare fremad.
Jeg gik jo fra min eks for snart 3 uger siden og bor nu hos mine forældre for en periode, og alt er simpelthen så dejligt.
Glæder mig til at fortælle min psykolog på fredag, hvor godt det hele går.
Lige nu prøver jeg bare at nyde livet og drømmer om når tiden kommer, hvor Silas bliver storebror :)
Jeg elsker dig Silas <3



