af hon1974 » man, 21. november 2011 19:37
Hej piger
Mange tak for jeres søde beskeder.
Simone blev begravet i fredags og det var en utrolig hård, men også god dag.
De værste tidspunkter var, da vi skulle bære hendes lille kiste ud til bilen (min bror kørte med kisten for os, da vi selv ikke kunne), og da vi sænkede kisten ned i graven.
Det var næsten ikke til at bære, og jeg brød helt sammen i gråd..
Vi havde valgt, at det kun var de allernærmeste (forældre og søskende med påhæng), der var med, og det var det rigtige valg. Der var masser af bårebuketter fra resten af vores store familier og fra naboerne, og gravstedet blev flot pyntet.
Vi tog hjem til os efter begravelsen og fik kaffe m.m. og sad og snakkede om alt muligt og fik også grinet lidt.
Da vi blev alene igen, var vi begge helt færdige og endte med at gå tidligt i seng. Vi har det meget op og ned og kan både græde og grine indenfor samme time, men det er ligesom blevet lidt lettere efter, at Simone er blevet begravet.
Jeg har fået besked fra kommunen om, at jeg har barsel til og med 20. februar, fordi hun er født efter 22. uge, og den barsel har jeg tænkt mig at holde, så jeg har tid til at komme ovenpå igen. En tidligere klassekammerat fra folkeskolen har en alternativ klinik og har tilbudt mig gratis terapi hos hende, når jeg har fået det lidt på afstand, og det har jeg takket ja til. Vi vil også henvises til psykolog, når vi lige er kommet lidt ovenpå, så vi kan få bearbejdet vores sorg.
Jeg har også meldt mig ind på smaa-engle.dk og venter på, at landsforeningen for spædbarnsdød skal kontakte os.
Jeg savner Simone ufatteligt meget og har ligenu svært ved at se, hvordan vores fremtid kan blive lykkelig uden hende.. Vi håber selvfølgelig, at vi kan gøre hende til storesøster på et tidspunkt, men tanken om, at vi måske aldrig vil få andre børn end hende, er slet ikke til at bære..
Hvor er livet dog nogengange ufattelig uretfærdig! Jeg var lige begyndt at turde tro, at det virkelig skulle lykkes for mig at blive mor til en dejlig lille pige og var begyndt rigtig at glæde mig, og så skete det værste øjeblik i mit liv! Det er meget svært at se positivt på fremtiden, når man hele tiden skal ned med nakken, når noget godt sker i éns liv..
Og jo jeg er jo blevet mor, men min lille pige er ikke hos mig.. Håber virkelig vi kan få en forklaring på, hvorfor vi ikke måtte beholde hende.. Jeg ved allerede nu, at den næste graviditet (hvis jeg er så heldig at blive gravid igen) vil blive fyldt med nervøsitet og angst for, at det skal ske igen..
Puha, så fik jeg vist lige lettet mit hjerte lidt.. Har så mange tanker i mit hoved, som det er svært at holde styr på..
Mor til den lille englepige Simone, som blev født alt for tidligt i 24. uge.. Venter endnu et lille mirakel til december 2012
Du er blevet mor og vil altid og for evigt bære din datter med dig i dit hjerte.
