Idag skal Linus bisættes. Ja det er vel det det hedder selv om vi ikke holder noget. Vi har bedt alle om at blive væk og tager så kun os to til kapellet, hvor vi for sidste gang skal se Linus. Vi har forskellige ting han skal have med i kisten og jeg har plan om at synge en lille vuggevise for ham.
Vi har fået bestilt en lille blomsterbuket med 9 røde roser, da Linus jo kom til verden, og forlod os igen 09.09.09.
Når vi så har taget afsked med ham, er der ingen vej uden om, så skal han kremeres. Vi har valgt en lille blå lerurne som han så skal begraves i, men hvornår han kommer ud til kirken ved vi ikke, da der kan være ventetid.
I øjeblikket laver jeg ikke andet end at græde hele tiden. Når jeg tænker på ham, når jeg ser billederne af ham, hvis der er nogen der nævner noget, hvor jeg tænker -det skal vi også, for så at huske at det skal vi jo ikke alligevel.
Der er barnevogne og gravide maver alle vegne, og lyden af barnegråd er uudholdelig.
Jeg har tænkt meget over hvad for noget tøj jeg skal have på idag, og er nået frem til at det bliver den samme t-shirt som da vi tog på fødegangen for en uge siden. De samme bukser kan det jo af gode grunde ikke blive, for uden mave er det ikke muligt at holde dem oppe. Og maven er næsten helt væk nu. Den er godt nok lidt blødere en før, men den er svundet meget, og når jeg begynder at må/kunne bruge mine mavemuskler igen efter kejsersnittet forsvinder den nok hurtigt. Vægten siger her en uge efter fødslen, kun +1 kg i fht. før graviditeten. Så snart er alle tegn på min dejlige store runde mave helt væk, ligesom Linus er det
Jeg har fundet en lille medaljon hvor jeg har sat et lille billede af Linus. Han havde næsten ingen hår, så en egentlig hårlok var det ikke muligt at få. I stedet har vi lidt løse totter, som på en eller anden måde skal samles, så jeg kan have dem med mig også. Og så vil jeg jo blive mindet om ham hver gang jeg ser hans far. Linus lignede nemlig sin far rigtig meget.
Kh. Snebold









