Et år er gået

[Marolle78]

Kære alle!

Fik lyst til at skrive lidt herinde...
Nu er der gået et år siden, at vores lille søn døde. Jeg nåede kun at have ham i maven igennem halvdelen af graviditeten. Til scanningen fandt lægerne ud af, at han var så syg, at jeg måtte føde ham. Han døde inden, han kom ud. Det var så hårdt at skulle sige farvel efter længe at have glædet mig over de små spark hver dag. Det var den værst tænkelige oplevelse at skulle igennem fødslen.
Nu har han ligget på kirkegården et år. Det har været utrolig hårdt og af og til undrer jeg mig over, hvordan jeg er kommet igennem det.

Selvom det har været hårdt at skulle tage sig af vores lille skønne datter samtidig med at min mand og jeg var ramt af stor sorg, har det samtidig været hende, som har gjort, at vi kunne holde os oppe.

Tabet af vores søn fylder stadig rigtig meget i vores liv. Jeg har haft problemer med at blive gravid igen, hvilket jeg har skrevet om under "Vil gerne være gravid -over 30 år".

Mit højeste ønske er, at kunne gøre vores datter til storesøster til en rask og levende pige eller dreng.

Mange hilsener Marolle

[Snebold]

Hej Marolle
Hvor er det trist når der dukker flere op herinde i Englebørn. Der burde være rungende tomt under denne kategori, og det gør mig uendeligt ondt at I måtte sige farvel til Jeres søn.
Fik han et navn, din lille engel?
Jeg håber I snart får vendt lykken og får en lille ny i maven.
Kh. Snebold

[pivpiv]

Åh altså, Engle skal skabes af gamle sjæle og ikke små uskyldige børn.

Jeg håber snart jeres engel bliver storebror.

Blev han navngivet?

Mange kram og tanker

[Marolle78]

Tak for jeres beskeder. Dejligt, at få svar allerede. (Jeg ligger syg herhjemme og har lidt ondt af mig selv:)

Vi har aldrig fået givet ham et navn. Jeg har talt med min mand om det, men han synes, at det er fint med "vores lille dreng", og det har også været ok for mig. Men af og til dukker ønsket op om at få givet ham et navn. Må se at få snakket med min dejlige mand om det igen... Er helt glad for at få sat gang i de tanker igen. Tak!

Det hele gik så stærkt dengang. Fordi jeg ikke var længere henne tog hospitalet sig af det hele, og han skulle også obduceres. På en eller anden måde prøvede vi at beskytte os selv ved at prøve at lukke øjnene for det hele i starten, men vi fandt hurtigt ud af, at det ikke var måden at tackle det på.
Jeg har en veninde, som også lige har fået et englebarn. Hun var ca. 4 uger længere henne end jeg. Jeg fik det lige som jer: Nu må det stoppe. Børn skal ikke lægges i jorden. De skal lege, vokse og elskes langt op over begge ører.

Alt det bedste til jer begge!!!

Tusind tanker fra Marolle