Overstimulering, optur og derefter nedtur!

[Helle]

Ja, så er det efterhånden ved at være et stykke tid siden jeg har været forbi siden!

Jeg fik taget æg ud lørdag for 14 dage siden. Æggene skulle retur om tirsdagen og allerede der, var der tegn på en begyndende overstimulering! Torsdag morgen tog jeg den sidste sprøjte med Pregnyl og så gik det stærkt! Jeg blev indlagt torsdag nat -hvor jeg bare var rigtig dårlig + jeg havde taget 11 kg på på 3 dage!!

Fredag eftermiddag kom der en læge forbi, som sagde at mine blodprøver ikke så pæne ud, ja bortset fra at jeg var gravid! Hvor blev jeg bare lykkelig og jeg ringede straks til manden, som blev overlykkelig! Dejligt! Så var det både overstimulering og det hele værd!

Lægerne i Herning vidste ikke helt hvad de skulle stille op med mig, om jeg skulle fortsætte prednisolon, Estrofem og Crinone. Jeg ringede derfor til Skive og fik en af deres læger til at ringe til Herning! Men efterfølgende kunne jeg forstå på personalet i Skive, at lægerne i Herning ikke havde den store lyst til samarbejde, hvilket åbenbart ville have været en god ide, eftersom ingen af lægerne kunne blive enige om hvad der skulle ske! Fredag fik jeg væske i drop, skulle drikke så meget som mulig og fik blodfortyndende medicin! Jeg skulle blive på sygehuset til observation i en uge. Næste dag kom der en ny læge, som stoppede den blodfortyndende medicin, fortalte at jeg skulle stoppe med at drikke og jeg blev derefter udskrevet med ordene "Ja, nu er det jo ikke for at være flabet, men vi har altså så travlt her på afdelingen, men I kan ringe til vagtlægen hvis du bliver mere dårlig!" (Det skal lige siges, at jeg stadig ikke kunne gå selv og at min vejrtrækning var meget belastet pga at væsken i maven trykkede på lungerne) -jo hun nåede forresten lige at fortælle inden, at det jo selvfølgelig ikke var sikkert, at jeg var gravid?! WHAT?!?! Ja, blodprøven var jo selvfølgelig påvirket at pregnylen, men det vidste jeg vel godt? ØHHHHH NEJ!!!!! Jeg er sgu da ikke læge! Men hold op for en svinestreg! Vi troede jo at nu skulle vi endeligt være forældre!

Jeg kontakte lægerne i Skive om mandagen, som var meget rystede over, at jeg ikke længere fik blodfortyndende medicin, da mine blodprøver slet ikke var pæne! Jeg fik besked om at drikke en masse og spise en masse protein! Tirsdag morgen fik jeg taget nye blodprøver, som stadig ikke var i orden! Men derefter begyndte jeg hurtigt at få det bedre... Inden fredag havde jeg tabt 11 kg! Så nu kunne jeg i det mindste trække vejret normalt igen!

Igår aftes fik jeg så min menstruation! Så nu er det slut for denne gang!

Vi har besluttet at vi stopper her! Vi vil ikke bruge de 5 fryseæg vi har, vi vil i stedet søge om, at få lov til at adoptere!

Vi har det RIGTIG godt med beslutningen og vi glæder os meget til, at begynde på et nyt kapitel!

[zoo]

Kæreste Helle

Sikke en omgang - puh ved slet ikke hvad jeg skal sige til dig. Men jeg forstår jeres beslutning og ønsker jer alt mulig held og lykke verden at det lykkedes og det barn der er ment for jer kommer hjem til jer.

De bedste tanker
Zoo

[Stinna30]

Åh, din stakkel, hvorfor skal det være så svært - og hvor sindssygt med 11 kg på 3 dage

Kan godt forstå beslutningen om adoption, og jeg håber, I får den skønneste lille unge så hurtigt som muligt.

Knus Stinna

[stinapigen79]

føj en gang du har været igennem har også prøvet Overstimulering heldigvis ikke i samme grad som dig fik det bare rigtig dårligt og var sygemeldt fra arbejde ugen ud tog heldigvis ikke på skulle jeg holde godt øje med men var ikke sjovt så dit var jo helvede og sikke dårlig du blev behandlet på sygehuset.
håber adoption er vejen frem for jer :)

[Helle]

@Stinna: -og jeg kan fortælle dig, at alle 11 kg sad lige på maven! Det var fuldstændig surealistisk og MEGET ubehageligt! Men heldigvis forsvandt de da igen!

Men ja, vi fik en rigtig dårlig behandling i Herning! Heldigvis fik de da styr på mig i Skive! Men jeg vil stadig sige, at en overstimulering, ligegyldigt hvor træls det var at komme igennem, ville ha været det hele værd, hvis nu jeg var blevet gravid! Men både min krop og mit hoved siger fra nu!

Men sender alt mit lykkestøv videre til jer andre -og håber at i får mere held ud af behandlingen end os

De skulle egentlig lave en tråd om adoption herinde også, ligesom f.eks. "barnløshed og behandling", det ville være dejligt at kunne dele erfaringer med andre, der har eller skal have børn på den måde også! Den kunne jo godt hedde: Vi vil gerne adoptere! Nå men den tanke bliver lige sendt videre til BON-holdet

[Titti]

Hold da op en tur du har været igennem, det er faktisk mere end jeg selv kan skrive på mit CV den sidste uges tid. Jeg har nemlig også været forbi sygehus, pt 3 BP, blødninger og andet "godt". Utroligt hvad man må gå igennem. Jeg synes det er flot at I tager den beslutning om adoption. Den tanke har jeg nemlig ikke lige kunne forene mig med. Min mor spørger også hvornår vi stopper med alt det ubehag vi må gå igennem, men kan bare ikke klare tanken om ikke at blive gravid igen. Vi har 1 forsøg tilbage og så må vi se. Pøj pøj til dig og din mand. Mys

[Helle]

Jeg tror det er nemt for mig at beslutte, fordi jeg allerede inden vi gik igang med behandling, gerne ville adoptere!
Jeg har altid vist, at jeg ville få svært ved at blive gravid og derfor var det bare en naturlig tanke for mig, at mine børn skulle "hentes i lufthavnen".

Min mand var dog ikke vild med ideen, men nu efter 3. mislykkedes forsøg, så vil han heller ikke mere! Han er derfor ligeså hooked på tanken om adoption nu! Så det er dejligt at vi begge er afklarede!

Vi havde selvfølgelig haft et håb om, at vi kunne få vores eget biologiske barn! Men når det nu ikke kan lade sig gøre, så er der børn et eller andet sted i verden, som har ligeså meget brug for os, som vi har vi har for dem

-så nu må vi bare håbe, at vi bliver godkendte til adoption!

[Snorre]

Sikke en umenneskelig omgang, du har været igennem! Jeg har da sjældent hørt om noget lignende Nærmest helt svært at forstå, at der kan ryge 11 kg på på bare 3 dage ...
Og hvor kan vores sygehusvæsen dog være uprofessionelt Vi burde sgu kunne forvente et højere niveau og ikke mindst samarbejdsvillighed i DK!
Jeg kan godt forstå, at I er kommet frem til adoption. Jeg ville selv - som Titti - have svært ved at forlig mig med tanken - og har en kæreste, der slet ikke har lyst som. Men når du allerede fra starten har vist, at graviditeterne ikke lige hang på træerne, er det uden tvivl en lettere beslutning at træffe.
Der kunne godt oprettes en tråd herinde omkring adoption. Omvendt tror jeg at der findes tilsvarende forum på nettet, som netop drejer sig om adoption og kun det. Måske du kan finde et lige så godt sted som her Held og lykke i hvert fald!

[Panna]

Hej Helle

Fy for pokker en grim oplevelse. Kan godt forstå hvis den oplevelse har været med til at I er rykket videre til næste skridt: Adoption.

Jeg undrer mig dog lidt over at I ikke vil bruge de fem æg i har i fryseren?!.. Fryseæg er jo MEGET mindre belastende for kroppen. Næsten ingen hormoner og absolut ingen overstimulering. Men måske får I lyst til at bruge dem mens i venter på Jeres godkendelse til adoption. Det tager jo lidt tid...

Men i hvert fald vil jeg sige velkommen til adoptionens verden... Vi er for nyligt blevet godkendt i fase 2 og går nu spændt og venter på indkaldelse til den frygtede fase 3

Lige som dig ville jeg også synes at det var dejligt hvis der var en adoptionsgruppe herinde. Jeg tror desværre bare at vi 2 ville blive meget ensomme derinde......

[Helle]

Hej Panna...

Lige nu kan vi ikke forestille os, at vi får lyst til at bruge æggene. Selvom det er mindre belastende for kroppen, så tror vi bare ikke længere på projektet. Det sidste halve år har været fyldt med sprøjter, piller, sygedage, sygehusbesøg, ventetid, ÆO, ÆU, skuffelser og ikke mindst et socialt liv på stand-by. Vi er vist bare nået dertil, hvor vi må erkende, at det ikke er vejen for os!

NÃ¥r storken ikke flyver forbi os, flyver vi bare selv af sted efter lykken

Men som du siger, så har vi stadig æggene! Fortryder vi, så venter de heldigvis på os!

Vi snakkede med en tidl. medlem af bestyrelsen af A C Børnehjælp. Vi snakkede med ham om hvordan vi skulle gribe adoptionen an, om de forskellige lande, ventetider, godkendelses forløbet m.m.

Efter vi havde snakket med ham vidste vi med det samme, at det var den helt rigtige beslutning!

Så nu skal vi bare igang med ansøgningerne!

Ja, det kan godt være vi ville blive ensomme, men det kunne jo også være, at helt nye medlemmer ville komme til netop pga. en adoptionsgruppe
Har kigget lidt rundt på nettet og har endnu ikke fundet et tilsvarende forum med adoptionsgrupper, har du fundet nogen?

Hvor lang tid har det taget jer, at komme til fase 2?

[Xenias mor]

wow Helle,,,jeg er helt stum over din behandling i Herning og overrasket over at i stopper MEN man må følge sit hjerte og hvis i ikke tror på det mere så er det måske også bedre at gå andre veje. Jeg ønsker dig alt held og lykke med adoptionen knuzz

[Helle]

Tusinde tak Majken!

-og jeg håber af hele mit hjerte, at Xenia snart kan få en bror eller søster

Knus

[Panna]

Hej Helle

Jeg forstår dig fuldt ud. Jeg havde også været igennem et modbydeligt forløb med fertilitetsbehandling, aborter, overstimuleringer osv, da jeg meddelte min mand at nu var det slut. Det kunne han heldigvis godt forstå.. (inderst inde tror jeg dog at det piner ham, at vi faktisk har et forsøg tilbage, selv om han ikke vil indrømme det) ..Andre har meget svært ved at sætte sig ind i at vi ikke vil fortsætte... "Hvis I nu bare prøver at købe 3 forsøg i det private, så kan det jo være at det lykkes" Ja, og det kan også være at det ikke gør. Mig og min krop er færdige med det pjat!!

For mig var det ikke svært at vænne mig til tanken om adoption.. det har egentligt hele tiden ligget i baghovedet. Og jeg er nok typen der hurtigt accepterer vilkårene.. Hvis det er en adoption der skal til, så er det bare sådan det er. Jeg tror på at der er en grund til det.. en mening med det hele

Nu er der desværre også en del ventetid ved adoption, så jeg/vi valgte at bruge vores fryseæg mens vi ventede på at komme på fase 2 kursus. Og efter alt det man efterhånden havde prøvet, så var et fryseforsøg absolut "a piece of cake".. Så inde i mit hovede er vi nu helt færdige med fertilitetsbehandling... (selvom vi som sagt har et forsøg mere tilgode på Holbæk Sygehus)

Og man ved at man er klar til adoption, når man sidder og ser et program fra Købenshavns Lufthavn hvor et par kommer hjem med deres lille ny datter fra Bolivia, og man så sidder og hyler i 10 minutter efter. HOLD DA KÆFT hvor jeg glæder mig til at det bliver vores tur!!!

Med hensyn til hvor lang tid det har taget indtil videre, så kan jeg fortælle at vi sendte vores Fase 1 ansøgning af sted i oktober sidste år.. Inden da havde vi selvfølgelig udfyldt en hulens masse papirer og været til læge og fået lavet helbredsattester. Vi blev indkaldt til Fase 1 samtale d. 24. januar, og blev godkendt med det samme. Så skulle vi tilmelde os Fase 2 kurserne, som strækker sig over 2 weekender med 4 ugers mellemrum. Det kneb lidt for os at få det til at passe med fri-weekender, så vi kom først på kursus i maj. Og nu går vi så og venter på brev vedr. Fase 3 samtalerne. Vente vente vente...

Har I været på informationsmøder hos A-C og Danadopt? Hvis ikke skulle I tage og gøre det. Det er virkeligt godt at høre om det og man føler lidt at man kommer et skridt videre.. at man er en del af "dem der adopterer".. Man kan også komme til landevalgssamtale hos dem, hvilket nok er en meget god idé, for det er da helt umuligt at vælge land.. og det er da vildt så mange forskellige krav landene stiller. Vi har ikke været gift så længe, så vi kan alene på den baggrund skære 2/3 af landene fra. Men så er der alt det der med ventetider, som jo en ret stor og vigtig faktor.. og ventetiderne svinger en del.. nogle lande er mere usikre end andre.. Og så er der det med alderen..Der ryger også nogle lande fordi min mand er 39 år.. Det er faktisk en jungle at finde rundt i.

Der findes et forum der hedder http://www.adoptionsverden.dk, men jeg har ikke meldt mig ind endnu. Tror jeg vil vente til den dag vi forhåbentligt bliver godkendt. Det koster 200 kr at blive meldt ind... men jeg kan som sagt ikke sige dig om der er noget ved det Forum.

Nåh, sikke en smøre jeg fik skrevet...

[Helle]

Jeg tror også at jeg bare, ligesom dig, kunne mærke, at min krop bare er færdig!

Jeg er stadig sygemeldt! Overstimuleringen skulle være et overstået kapitel, men har de sidste 3 dage haft vanvittigt ondt i underlivet, så var til scanning igen igen igår, og det viste sig, at mine ene æggestok stadig er MEGET stor og at den nu har form som en hestesko, samt at den ikke ligger hvor den skal, den er simpelthen hoppet ned og ligger og trykker på endetarmen, hvilket gør rigtig ondt! Derudover er der evt. blødning udenfor livmoderen! Så scanning igen på mandag og hvis ikke det er bedre på det tidspunkt, så skal jeg til kikkertundersøgelse i Viborg!

Det er simpelthen bare skruen uden ende! Tvivler derfor også på, at nogen af os får lyst til, at bruge fryseæggene, men fortryder vi, er de heldigvis kun en opringning væk!

NÃ¥ videre til adoptionen

Og man ved at man er klar til adoption, når man sidder og ser et program fra Købenshavns Lufthavn hvor et par kommer hjem med deres lille ny datter fra Bolivia, og man så sidder og hyler i 10 minutter efter. HOLD DA KÆFT hvor jeg glæder mig til at det bliver vores tur!!!

-Jeg har det på nøjagtig samme måde! Vi kørte forbi et par igår, der gik med deres lille barn, som uden tvivl var adopteret! Jeg blev helt elektrisk og sagde med det samme til min mand, prøv at tænk, det bliver os engang - hold op hvor er vi heldige! Så i mit hjerte er der heller ingen tvivl om, at det er meningen, at vi skal adoptere

Vi skal til informationsmøde d. 18 aug. hos A C Børnehjælp.

Vi har allerede besluttet os for at vi vil adoptere fra Colombia (selvom ventetiderne ikke ser særlig pæne ud ) Derfor snakkede jeg med Pia Jørgensen igår, som står for Colombia hos A-C. Dejligt at få en masse ting på plads, men nu skal vi have godkendelsen i hus inden der kan ske så meget mere!
Vi har begge tid ved lægen d. 29/6, resten af papirene er udfyldt og klar til at sende afsted, så håber jeg, at de kan nå at kigge dem igennem, inden de smutter på sommerferie

Men hold op hvor er tanken om, at der kan gå op til 4 år endnu (incl godkendelse) inden vi får vores barn meget mærkelig! Men på den anden side, så sker der i det mindste noget nu

Har I bestemt jer for et land?

Har forresten været forbi det forum du henviser til, men var ikke videre imponeret over siden! Men det kan jo være, at jeg skal lade være med at sammenligne med BoN, og i stedet give det en chance!

[Panna]

Uhh, hvor jeg føler med dig. Det lyder til at det er en frygtelig omgang du skal igennem. Det lyder meget ubehageligt. Det med blødninger i bughulen har jeg også været igennem nogle gange. Det kan virkeligt gøre ondt. Jeg håber at du snart kommer dig.. og at du slipper for indlæggelser og evt. operationer.

Med hensyn til adoption så er det da helt utroligt så mange forældre med adopterede børn man ser på gaden, i Bilka osv. når man selv står i situationen. Før hen skænkede man det ikke en tanke, hvis man så en familie med et lille adopteret barn. Men nu får man lyst til at kravle ned på gulvet og "dikke-dikke" den lille. Men det er nok meget normalt at man skærper sanserne over for de ting der betyder så meget for en selv.

I går kunne jeg simpelthen ikke vente længere, så jeg ringede til Statsforvaltningen for at høre om de havde modtaget vores anmodning om igansættelse af Fase 3 ... Det havde de.. Og de havde også sendt brev til os i onsdags om hvornår samtalerne ville blive (det er så bare ikke nået frem endnu) Det bliver d. 1. og d. 15. september. Weeeeeeee hvor bliver det spændende !!!! Tænk, hvis vi allerede kunne blive godkendt til oktober !!!! (hvis man altså ikke bliver sendt videre til psykologsamtaler, hvilket jeg kan forstå er meget almindeligt)

Vi har været til informationsmøde hos Danadopt og d. 19. august snupper vi det hos A-C. Vi har også bestilt tid til landevalgssamtaler hos begge organisationer .. det bliver så hhv d. 9. og d. 10. august. Det er meget rart, fordi så er der lidt at se frem til mens man skal fordrive tiden inden Fase 3 samtalerne.

Vi har ikke valgt land endnu. Jeg synes faktisk det er en meget stor og svær beslutning at træffe... Det er vores barns nationalitet vi skal vælge! Hvordan gør man lige det? Vi havde også oprindeligt snakket om at adoptere fra Columbia, men så fandt vi ud af at vi er for gamle til at adoptere et lille barn. Fordi min mand er 39 kan vi kun lige komme i betragtning til et barn i alderen 36-60 måneder. Og vi vil helst have et så lille barn som muligt.. vi er jo også blevet godkendt til et barn i alderen 0-36 måneder, så det er det vi går efter. Vi havde også snakket om Tjekkiet, men der er problemet at der max må være 40 års forskel mellem barn og forælder på matchnings tidspunktet. I øjeblikket snakker vi mest om at adoptere fra Etiopien. Hovedsagligt fordi der ikke er så lang ventetid og man skal ikke have været gift mere end et år. I svage øjeblikke overvejer jeg at vælge Kenya fordi der er ventetiden max 6 måneder.. tilgengæld skal man bo i Kenya i 9 måneder når man skal hente barnet. Og det er altså ikke noget for mig ! Egentligt er jeg fløjtende ligeglad med hvor mit barn kommer fra, bare det er så lille som muligt og at jeg ikke skal vente så voldsomt længe på det. Og så må det selvfølgelig også gerne være så raskt som muligt. Men nu må vi se hvad de 2 organisationer siger til det når vi skal til landevalgssamtaler.