Så kom dagen hvor jeg skulle have besked om, om der var nogle æg der havde overlevet optøning.
Nej nej nej.
3 æg og en meget lille æggekage.
Nå! Men tilgengæld kommer min mand hjem fra Afghanistan på onsdag.
Og det varer kun 14 dage før jeg skal melde mig igen. Og så har vi aftalt en kort behandling, så ingen hedeture til mig i næste omgang. Fedt!
Men så er min mand også hjemme i løbet af hele forløbet næste gang. Det er nu meget rart.
Og jeg har ikke så presserende skruk i øjeblikket. Måske derfor troede jeg netop det kunne lykkes denne gang.
Jeg får rodet så meget rundt i tankerne at jeg bliver helt rundtosset.
