Ja, jeg har lige været lidt væk herinde fra. Skulle lige sunde mig oven på endnu et negativ forsøg.
Hold da kæft det er hårdt efterhånden. Synes det bliver lidt sværere for hver gang at få humøret op igen
MEN det kommer op, og det er det vigtigste. Det er vel også kun naturligt at man lige ryger en tur ned i kulkælderen efter mange uger med håb, drømme, scanninger, hormoner osv.
Jeg har tænkt meget på hvad der mon kan være i vejen siden at æggene ikke sætter sig fast.
Min mor har en tidligere kollega, som nu arbejder på en gynækologisk klinik, der arbejder sammen med fertilitetsklinikken Nordica. Hun ved derfor en masse om årsager til at man ikke bliver gravid.
Hun spurgte min mor, om jeg havde fået en hysteroskopi, hvilket jeg ikke har fået...
Hun sagde at man ved en hysteroskopi kigger i livmoderen med et lille kamera, for at se om der evt. sidder en polyp deroppe. Hvis der gør det, så skal man have den fjernet, fordi en sådan polyp har samme virkning som en spiral og kan forhindre et æg i at sætte sig fast
Nu tænker jeg så op, om der er nogen af Jer der har fået foretaget sådan en hysteroskopi, da I blev undersøgt? Eller er det kun noget de gør, når man bliver henvist til det private?




