Tak piger. Jeg håber virkelig heller ikke, at jeg får ret. Men alt tyder desværre på det. Indtil nu har jeg brugt hele morgenen og formiddagen til at stortude. Kan slet ikke se noget som helst positivt i det her.
Jeg ved heller ikke, hvordan de kan være så passive overfor folk med gentagne aborter på OUH. De bliver ved med at sige det samme: Før eller siden plejer det at lykkes

Plejer!? Og hvad med de andre gange....får vi andre bare lov til at fortsætte med håbløse forsøg, som ender med at nedbryde os fuldstændig?? Jeg forstår ingenting.
De har ingen planer med os. De ved tydeligvis ikke, hvad de skal stille op med os.
Vi påbegynder ikke flere forsøg, før vi har talt med OBC på HAB. Det her klarer jeg ikke en 8. gang. Allerede nu inden det er 100% sikkert, at det er slut, er jeg totalt knust. Jeg skulle på arbejde efter BP'en, men jeg kunne jo ikke sidde derinde og græde. Folk ved jo ikke noget. Nu sidder jeg så herhjemme helt alene. Min stakkels mand fik først den dårlige nyhed, da han allerede var nået til hovedbanegården. Han blev også vildt ked af det. Ville ønske vi kunne være sammen os trøste hinanden.
Nu er der kun et par timer til de ringer og giver svar på BP, og jeg glæder mig slet ikke. Sikke en forskel fra igår.
F*UCK det er hårdt det her

K: 33, lavt MBL. Ellers ok. M: 32 ok. Tilknyttet OUH og HAB. Forsøgt siden sep. 2007. 2 SA'er, 1 MA + 4 bio'er. 4 IUI = 3 neg. og 1 bio. 1. IVF: pos, men MA i 9. uge, medicinsk abort i "11. uge , og cellegift i "15. uge". PAUSE eller stop!!