BabyOrNot.dk - Graviditetstest - ægløsningstest

Manden droppede en bombe (LANGT indlæg)

I dette forum diskuterer vi emner relateret til barnløshed og adoption. Her kan du videregive dine erfaringer eller få gode råd fra andre.

Manden droppede en bombe (LANGT indlæg)

Indlægaf svipsen » fre, 05. februar 2010 18:58

Nej, du skal ikke føle dig forpligtet til at læse hele denne roman. Det er sikkert totalt usammenhængende. Det skulle bare ud! :lol:


Ja, igår spurgte min mand så (endelig - han har ikke vist den store interesse i behandlingerne) lidt ind til ÆU. Hvornår jeg regnede med, at det ville blive. Ja, det kan jeg jo af gode grunde ikke sige noget om. Det bestemmer mine æg jo. Men jeg regner da med, at det blive om ca. 14 dage fra idag +/- det løse. Herefter så han helt forkert ud i ansigtet og sagde, at han overhovedet ikke kunne, hvis det blev fredag om 14 dage, fordi han sad i møder hele den dag.

?? Øh ??? Det kan jo meget vel blive lige præcis den dag!!!

I løbet af en brøkdel af et sekund, så jeg lige den sidste halvanden uge med kunstig overgangsalder og alle sprøjterne være fuldstændig spildt. Jeg blev så rasende som han aldrig har set mig før. Jeg havde kun 1 ting at sige til det. DU HAR BARE AT TROPPE OP!!!!!!!!!!!!! :twisted: :twisted: :twisted:

Så skal jeg ellers lige love for, at vi havde et skænderi, der sagde spar to. Vi skændes ellers sjældent. Men jeg blev bare så fuldstændig rasende og bange for at have spildt et forsøg. Kunne lige se det hele for mig. Kun 2 forsøg tilbage (går udfra det tæller som et forsøg, når det er en selv, der afbryder det) og ingen chance for at nå endnu en IVF, inden vi skal på Riget. Men lige pludselig kom kortene bare på bordet. Han ville slet ikke alt det her behandling, og han syntes heller ikke vores forhold var så godt mere o.s.v. o.s.v.

Jeg blev så ked af det. Ved da godt, at alle de ting, der er sket, har været hårde for forholdet. Men jeg håbede da, at vi kunne kæmpe sammen om at få et barn og dermed få et normalt liv igen. Ligeså stille er det blevet sådan, at vi lever paralelt. Jeg lever indeni min bobbel af en BIB-verden, og han gemmer sig bag arbejdet og tavsheden. Det eneste jeg tænker på og taler om er den her barnløshed og behandlingerne, og det er åbenbart ved at drive ham til vanvid. Så skulle han fandme bare prøve at være den, der skal tage alle de lortehormoner og gå til alle de undersøgelser m.v. Det kommer jo helt automatisk til at fylde meget for mig. Hvorfor er det så svært at forstå?? Og bare sætningen: "Jamen jeg har det sgu heller ikke alt for nemt" får mig til et slå flikfklak. Hvad fanden har han at bitche over. Han har indtil nu kun skulle aflevere svømmere 3-4 gange. Ja hallo mester. Skal vi lige tælle sammen engang, hvor meget tid jeg har tilbragt ude på hospitalet det halvandet sidste år?

Øv en rigtig lorteaften.

Efter at jeg gik fuldstændig i flint over hans udmelding, endte han dog med at love mig, at han nok skulle være der til ÆU...uanset hvornår det bliver.

Vi blev også enige om, at vi skal gøre noget mere (MEGET mere) for at pleje vores forhold, så der ikke kun er BIB på programmet. Jeg håber, at vi kan finde på noget hyggeligt allerede i denne weekend. Orker absolut ikke flere af disse sammenstød, når jeg er så hormonpåvirket. Jeg begynder bare at tude med det samme, og så får jeg slet ikke sagt, det jeg gerne ville. Det bliver bare en masse spydige kommentarer, selvom jeg allerhelst ville sidde og kramme.

Her dagen efter skænderiet hvor al dramaet har lagt sig, raseriet fortaget sig og den rette ansigtskulør atter er vendt tilbage, så kan jeg jo også godt se situationen fra begge sider. Jeg holder stadig ved, at når man har sagt A, må man også sige B. Han kan ikke tillade sig at springe fra midt i et forsøg. Der vil aldrig være noget arbejde, der i min verden vil være vigtigere end det at lave et barn. Heller ikke selvom det er på en klinik, når det nu ikke kan være anderledes.

Samtidig forstår jeg godt, at det er pisse træls at være ham, som slet ikke har en særlig stor rolle i behandlingsræset, og skulle høre på hans hormonpåvirkede kone, der bare kævler løs om behandling i én uendelighed. Plus at jeg slet ikke har haft lyst til at være sammen med ham, hverken intimt eller socialt. Jeg har bare være en træt, sur og uoplagt kælling i månedsvis, og det selvom han slet ikke havde lyst til at vi kom i behandling i første omgang. Han er jo kun hoppet med på vognen for min skyld.

Uanset hans meget uheldige bemærkning igår, så elsker jeg ham jo overalt i verden. Jeg vil gøre alt (undtaget at droppe at få børn) for at vi skal få forholdet til at fungere igen. Lige nu føles det bare som om, der er lang vej tilbage på sporet igen. Hvor skal man starte, når først det er kommet hertil? Jeg elsker ham helt vildt. Det sidste jeg ønsker, er at forholdet skal ryge. Men jeg har heller ikke uanede mængder tid at rutte med, når jeg bliver 32 næste måned. Når man har forsøgt at få børn i noget der ligner 2,5 år, men stadig ikke har udsigt til succes, så ved jeg jo godt, at det måske ikke lige sker fra den ene dag til den anden. Gider jo heller ikke at ligne en bedstemor til mit eget barn. Desuden har der været så rigeligt ventetid som BIB.

Wow. Den blev lang.

Måtte bare ud med det, inden manden kommer hjem i aften. Hellere her end til ham. Vil helst ikke ud i 2. runde fra igår.

God weekend.
K: 33, lavt MBL. Ellers ok. M: 32 ok. Tilknyttet OUH og HAB. Forsøgt siden sep. 2007. 2 SA'er, 1 MA + 4 bio'er. 4 IUI = 3 neg. og 1 bio. 1. IVF: pos, men MA i 9. uge, medicinsk abort i "11. uge , og cellegift i "15. uge". PAUSE eller stop!!
svipsen
 
Indlæg: 1592
Tilmeldt: tirs, 22. januar 2008 16:04
Geografisk sted: Kbh

Indlægaf Stinna30 » fre, 05. februar 2010 19:12

Kæreste svipsen

Kan godt forstå, at du farede i flint, men kan også godt forstå, at manden måske synes, det er hårdt, ikke fordi han skal levere "varen" en gang imellem, men fordi han måske føler skyld, selvom I er uforklarligt barnløse. Sådan et urinstinkt, der siger, at det er mandens opgave at gøre sin kvinde gravid. Tror (uden at vide det), at mændene godt kan blive trætte af at høre om PB, fordi det minder dem om, at noget i livet/forholdet ikke er, som det gerne skulle. Det samme føler man nok som kvinde, men kvinder plaprer nok bare op, hvor mændene heller lader det være usagt.
Ved godt, at dette er generaliserende, men tror i bund og grund, at det er i de pressede situationer, at forskellene på mænd og kvinder virkelig kommer til udtryk.
Dog var det godt, at I fik talt/råbt sammen og kan gøre noget for at pleje jeres forhold. Jeg håber, du slipper for skænderi 2.0 i aften. Og så håber jeg inderligt, at IVF'en giver gevinst, så I kan slippe ud af behandlingshelvedet!

Knus og tanker
Stinna
Billede
Billede
Brugeravatar
Stinna30
 
Indlæg: 2608
Tilmeldt: man, 01. september 2008 20:55

Indlægaf MAT » fre, 05. februar 2010 20:00

Kære svipsen,

Der er ingen tvivl om, at behandling er benhårdt for forholdet - såvel som for ens generelle livskvalitet. Det er rigtig svært at fokusere på andet end barnløsheden, selv om det ikke burde få lov til at fylde så meget.

Men du er allerede rigtig langt i forhold til at få tingene til at køre. Du har allerede forståelse for, at det også er svært for ham. Og så behøver du ikke at spekulere på, hvor du skal starte for at komme tilbage på sporet - for I ER på sporet, da du er bevidst om dine fejl og mangler (hvis det ikke er for barsk udtrykt) såvel som hans. Og det, at han er villig til at fortsætte trods sin ulyst viser jo også, at han for det første elsker dig meget højt (!) og for det andet i bund og grund gerne vil dette her. For målet er I vel enige om - det er midlet, der er et problem, og det er I nok også temmelig enige om... altså, at det er et problem.

Nu har I jo fået hul på bylden - så hvis I fortsætter med at snakke sammen om tingene på en fornuftig måde og i øvrigt finde (tilbage til) nogle ting udover PB at fokusere på, så skal I nok klare jer gennem. Selv om det er en svær tid, er den ikke umulig - ikke med den indstilling, du har til tingene. Du kæmper, svipsen, og det er det vigtigste.

Jeg håber virkelig, at I får fundet tilbage til hinanden igen. Især håber jeg, at I snart er ude af det her skide behandlingsræs og står med jeres lille perfekte baby i armene. Det har du så meget fortjent!

Stort knus fra MAT
MAT
 
Indlæg: 1241
Tilmeldt: man, 29. september 2008 18:10

...

Indlægaf brud2008 » fre, 05. februar 2010 20:21

puha ja det er en udmelding der er svær at kapere især når du samtidig er i fuld sving med sprøjterne,puha.Men det er rigtig tror jeg at vi kvinder har et MEGET anderledes forhold til det at være BIB da vores krop bliver pillet så meget ved både fysisk og psykisk,og vi lever lidt i en bobbel under behandling vi læser side op og side ned for at blive klogere jeg snakkede nok om det 90 % af tiden,og vi kunne også skændtes så det bragede da han bare syntes hele vores liv omhandlede behandlig,ja halløj selvfølgelig men vi vendte skuden med som du siger at være mand og kone igen med bla et velfortjent weekendophold som var guld værd,hvor vi bare nød hinanden naturen etc...men det er en belastningen på forholdet i dette ræs især når det bliver længervarende.Håber i får talt ud og kommer påv rette spor snarest,held og lykke.
Kæmpe knus.
Billede
brud2008
 
Indlæg: 1789
Tilmeldt: tirs, 27. februar 2007 20:52
Geografisk sted: sønderjylland

Indlægaf svipsen » lør, 06. februar 2010 17:41

Wow var der virklig nogen, der læste hele den smøre til ende :toothy10:

Tak for Jeres svar. Jeg tror såmænd også, at det nok skal gå. Det kommer bare til at tage noget tid.

Det er da også lidt bedre nu. Skændes ikke mere :boxing:
Men vi snakker heller ikke så meget. Håber det kommer.

Denne weekend skal vist bare stå på afslapning og forholds-lapning.

Knus
K: 33, lavt MBL. Ellers ok. M: 32 ok. Tilknyttet OUH og HAB. Forsøgt siden sep. 2007. 2 SA'er, 1 MA + 4 bio'er. 4 IUI = 3 neg. og 1 bio. 1. IVF: pos, men MA i 9. uge, medicinsk abort i "11. uge , og cellegift i "15. uge". PAUSE eller stop!!
svipsen
 
Indlæg: 1592
Tilmeldt: tirs, 22. januar 2008 16:04
Geografisk sted: Kbh

Indlægaf MÃ¥neMarie » lør, 06. februar 2010 22:37

Kæreste svipsen. Puh det lyder som et hårdt skænderi I havde.. men du skal vide at I ikke er de eneste der har det sådan. Som de andre også skriver, tror jeg virkelig at mænd og kvinder er MEGET forskellige i forhold til det her BIB (og så mange andre ting ;-) ) og det kommer virkelig til udtryk nogle gange.. Jeg tror både det er en kombination af at det er os kvinder der skal udsættes for alt det fysiske, og derved bliver mindet om behandlingen hver dag, når vi skal stikke eller sprøjte eller noget andet.. men også fordi jeg ikke tror mange mænd helt kan sætte sig ind i det med babyer, før man stikker dem deres egen i armene :roll: Som min kæreste siger, tænker han slet ikke over det i hverdagen, kun engang i mellem når han lige bliver mindet om det.. selv når vi er midt i behandlingen, tænker han heller ikke over det.. mens det i mit hovede fylder størstedelen af alt tankevirksomhed.. og jeg tænker på det mange gange i løbet af en dag!

Vi havde også et kæmpe skænderi forleden.. min kæreste blev ved med at glemme at tage alle sine vitaminer og tog de varmeste bade.. Så jeg flippede helt agurk og tudede og beskyldte ham for at ødelægge sin kampsoldater, som i forevejen slet ikke er noget at skrive hjem om.. og det var mig der skulle igennem alt det onde og han ødelagde det og bla bla bla..!! Heldigvis sagde han undskyld og lovede at forbedre sig, så det håber jeg sker ;-) men jeg kender også det med det fysiske.. jeg har heller ikke specielt lyst til sex, men meget mere til kram og nus.. Sådan er det nok bare at være i behandling.. :roll:
Vi blev enige om at vi trænger helt vildt til en ferie sammen, hvor vi kan pleje hinanden og vores forhold og bare hygge os.. ikke tænke på arbejde og alt det andet! Måske I skulle overveje det samme? Ved godt I ikke kan tage afsted midt i behandlingen, men evt. efter ÆO, så I kan få det hele lidt på afstand, og tænke på noget andet i de laange 14 dage inden BP svar..

Hov nu endte jeg med at skrive en hel roman.. Håber alt bliver godt igen mellem jer.. I skal jo gerne være super lykkelige når I får det POSITIVE svar om et par uger ikk ;-) !
Billede
MÃ¥neMarie
 
Indlæg: 943
Tilmeldt: søn, 24. august 2008 13:49

Indlægaf svipsen » søn, 07. februar 2010 17:13

Tak MÃ¥nemarie

Selvom man selvfølgelig ikke ønsker for andre at have det så svært, så er det et eller andet sted betryggende at vide, at der vi ikke er de eneste, der har svært ved at håndtere det. Jeg syntes de fleste virker sådan ret harmoniske, og har kæmpe opbakning fra deres mænd. Når jeg så har måtte sande, at sådan var det altså ikke lige herhjmme, føler jeg mig endnu mere alene i hele verden. Men når vi er flere, som kender til problemet hjælper det lidt. Nu har jeg endelig nogen at snakke med.

Knuselsker Jer alle herinde. Tak den evige opbakning. Uden den var jeg aldrig kommet igennem alt det her.

Vil I ikke også lige krydse fingre for, at min mens skal komme. Har pletblødt siden i onsdags og haft en smule menssmerter on/off men endnu ingen mens. Super træls, når jeg skal skannes på tirsdag for at se, om jeg har blødt slimhinden ud. Ja det har jeg så ikke. Gider ikke stikke mig en hel uge til med de der nasty Suprefact. Ved godt, at det er normalt, at mens forskydes lidt under nedregulering. Men tålmodigheden er lidt presset :lol:
K: 33, lavt MBL. Ellers ok. M: 32 ok. Tilknyttet OUH og HAB. Forsøgt siden sep. 2007. 2 SA'er, 1 MA + 4 bio'er. 4 IUI = 3 neg. og 1 bio. 1. IVF: pos, men MA i 9. uge, medicinsk abort i "11. uge , og cellegift i "15. uge". PAUSE eller stop!!
svipsen
 
Indlæg: 1592
Tilmeldt: tirs, 22. januar 2008 16:04
Geografisk sted: Kbh

Indlægaf Tibina » søn, 07. februar 2010 18:58

Jeg tror nu ikke, at der ikke er nogle BIB-par, det ikke har taget en sådan tur. :???: Jeg kunne i meget lange perioder ikke tænke på andet en babyprojekt - et under, at jeg hverken blev fyret eller skilt :D

Krydser fingre for en god scanning på tirsdag
Tibina
 
Indlæg: 672
Tilmeldt: søn, 10. februar 2008 22:18
Geografisk sted: København

Indlægaf Panna » søn, 07. februar 2010 20:27

Mon ikke det er meget normalt at man render ind i den slags skænderier når man har været i gang med behandling i et stykke tid, når kroppen er fuld af de ondeste hormoner og når man føler at det hele bare er håbløst. Jeg tror egentligt at det ville være mere mærkeligt hvis man ikke kom op at slås en gang i mellem. For det ER virkeligt et hårdt projekt. Og vi ER superkvinder!!! Det er absolut ikke alle og enhver der ville kunne klare den proces nogle af os må igennem. Og selv om det er ubehageligt med sådan et skænderi, så tror jeg faktisk at det kan være godt for forholdet. Det renser ud og det styrker. Hvis man kan klare sådan en gang mudderkastning uden at gå fra hinanden, så har man et stærkt forhold bestående af to stærke mennesker der elsker hinanden.

Angående den manglende lyst til sex: Det er såååå normalt. Sex er efter flere års kamp pludselig blevet til noget der minder én om at man ikke kan lave et barn. Når man i 2-3-4-5 år har haft sex gang på gang på gang i håbet om at det på et eller andet tidspunkt vil resultere i en baby, så ender det til sidst med at man ikke orker det; for resultatet udebliver jo!! Og når man så går i gang med behandlingen så går lysten da fuldstændig af h. til... Alle mulige fremmede mennesker der roder rundt i ens allerhelligste.. at se sit eget underliv smasket op som røngtenbillede på en storskærm flere gange om ugen.. hormoner der bliver sprøjtet ind i maven, sniffet op i næsen, spist som piller, sprøjtet op i skeden... Come on!!! Hvordan skulle man kunne blive ved med at holde gejsten og hvordan skulle man kunne blive ved med at finde sig selv attraktiv og sexet. Man må bare hænge i og gøre hvad man kan... lysten skal nok komme tilbage den dag der er normale tilstande i livet igen.

Knus og trøstende kram fra en Panna, som stadig er så meget rødstrømpe at hun aldrig hopper på den der med at det skulle være hårdt for mændene pga at de føler at deres mandighed går fløjten fordi de ikke kan lave et barn. Såret mandighed er ikke værre end såret kvindelighed!!! Tag Jer sammen mænd!
Start: marts 07
1. IUI april 09 negativ
2. IUI maj 09 aflyst
3. IUI juni 09 aflyst
4. IUI (IVF) sept. 09 positiv, GUL
1. IVF marts 10 positiv, SA
2. IVF maj 10 negativ
3. IVF nov 10 positiv, SA
2 fryseæg marts 11 negativ
Oktober 10 opstart adoption
Panna
 
Indlæg: 977
Tilmeldt: tors, 08. januar 2009 20:45
Geografisk sted: Vestsjælland

Indlægaf MÃ¥neMarie » søn, 07. februar 2010 22:48

Jeg har det ligesom dig svipsen.. er så lykkelig for dette forum, fordi der altid er nogen der forstå og har et trøstende ord eller et godt råd parat.. var heller aldrig kommet igennem det her BIB-helvede uden jer alle sammen! Sjovt at man kan få det så godt af at betro sig til nogen man aldrig har mødt, men for mig er det virkelig en KÆMPE hjælp :love5:

Og Panna, hvor har du bare fuldstændig ret i det med sex'en, det er jo lige præcis sådan det er.. tak fordi du satte ord på.. jeg kom faktisk helt til at grine, for det er bare PRÆCIS sådan det er! Kan det her baby-halløj ikke bare tage og lykkes NU :twisted:
Billede
MÃ¥neMarie
 
Indlæg: 943
Tilmeldt: søn, 24. august 2008 13:49

Indlægaf Babywanted » søn, 07. februar 2010 22:56

Åh kæreste Svipsen, sikke en omgang.

Kan godt forstå dig, og ja, også at forholdet kan lide last af den slags. Synes det lyder som en rigtig god idé med lidt kæresteprioritering. Hvad med at overraske ham med en planlagt kærestedag - måske starte med en gåtur i skoven eller ved vandet, hav suppe med i en termokande, eller varm kakao og boller. Fortsæt med massage, wellness eller sådan noget og en god middag. Behøver jo ikke være dyrt - du kan jo nøjes med at pakke noget massageolie ind og I kan gøre det derhjemme. Så kan det være, at manden bliver blød som smør og smadder-føjelig og forstående.

Jeg tænker på dig og krydser virkelig fingre for dig.

Klem
Lykkelig mor til 2 drenge
Brugeravatar
Babywanted
 
Indlæg: 2062
Tilmeldt: tors, 30. oktober 2008 18:21
Geografisk sted: Ã…rhus

Indlægaf Katrine-mor » søn, 07. februar 2010 23:00

Hej Svipsen,

Åh altså et træls skænderi, og hvor er det bare ikke det man har brug for... slet ikke når man er proppet med hormoner. Så har man det da hårdt nok i forvejen med at gå og tænke på, hvad der sker i ens krop.

Du er slet ikke den eneste der skændes med din mand. Godt nok bakker min kæreste mig 100% op i alt det her, og vil det lige så meget som mig, men vi kan skændes så væggene ryster! Nogen gange er jeg sgu lidt bange for at naboer tror vi er skingrende skøre, men det er jeg ligeglad med! Sådan er det bare at bo i lejlighed. Vi bliver heldigvis hurtigt gode venner igen, selvom vi under et skænderi kan fyre mange sårende ting af til hinanden. Men det sker heldigvis ikke så ofte mere... lige nu hvor vi holder pause skændes vi næsten ikke, og hygger os rigtig meget. Ved godt at du SLET ikke kan eller vil holde pause lige nu, og det kan jeg godt forstå. Det var heller ikke med min gode vilje at vi gjorde det, men nu er jeg rigtig glad for at kæresten stod fast :D

Men som Månemarie siger, så kunne det da være hyggeligt at I planlagde en masse dejlige ting i din rugeperiode. Ved godt at manden arbejder langt væk, men når han så er hjemme kan I tage ud og spise romantisk middag, hvor I taler om alt andet end behandling og baby. I kan tage i biffen, spille et sjovt spil (Besserwizzer kan anbefales) eller bare ligge og hygge med en god film på sofaen. Måske begynde at planlægge, hvor I skal hen på jeres næste ferie, hvad I vil opleve osv. Det er altid hyggeligt tidsfordriv.

Mht. sex, så står det da klart lidt stille omkring ÆU og ÆO. Ellers synes jeg det er ligesom det plejer. Vi gør meget ud af at det ikke skal gå ud over sexlivet, fordi det er meget vigtigt for et forhold, men det er da klart at det i perioder kan være svært at holde gejsten oppe, når selvtilliden er helt nede pga. endnu en mislykket behandling. Men vi er gode til at tale om det, hvis lysten er lidt nede i en periode... sådan at det ikke bliver en længerevarende tilstand.

Nå, nu får jeg vist også skrevet et langt indlæg... men jeg vil bare have at du skal vide, at du slet ikke er alene. Og det kan du vist også se på alle vores svar til din tråd. Jeg ved heller ikke hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke havde Jer herinde. Der er ikke andre der ved præcis, hvordan jeg har det, selvom de der kender til min og kærestens baby-udfordring, prøver at forstå.

Knus fra mig
Billede

Efter næsten 3½ år og en masse fertilitetsbehandlinger er jeg endelig blevet øko-gravid :D
Positiv test d. 18/9 og termin d. 18/5 :D
Vores søn kom til verden d. 20/5 :D
Katrine-mor
 
Indlæg: 1129
Tilmeldt: tors, 21. maj 2009 16:15
Geografisk sted: København V

Indlægaf Alexis » man, 08. februar 2010 23:33

Kære Svipsen. Jeg kan godt forstå at du synes det er hårdt, og at en skænderi bare kan hyle en helt ud af den. Hele den lange process med PB er ben hård, og bliver selvf. ikke bedre af at man ind imellem skændes.

Som de andre piger skriver, så er det helt almindeligt. I er jo begge to presset til det yderste. Jeg tror virkelig på, at barnløshed er en af de sværeste ting et parforhold kan komme ud for, måske "kun"overhalet af at miste et barn.
Jeg kan selv mærke i mit forhold, at det da går ud over os begge to, men indtil videre har der ikke være nogen skænderier. Vi har dog haft et par diskussioner, og ind imellem kommer vi også til at såre hinanden, og selvf. ufrivilligt, men alle følelserne er bare udenpå i perioder.

Frygter faktisk lidt for, hvordan den kommende tid bliver, nu hvor vi ihvertfald skal til samtale om behandling på klinik.
Jeg er meget bange for, at jeg egentlig er meget mere parat end manden, og den er svær for mig at sluge. På den anden side, kan det jo være at han overrasker mig. Nu må vi se.

Det jeg vist prøver at sige med det her er, at du ikke er alene om at opleve de problemer barnløshed kan medføre i et forhold.

Det er uretfærdigt, at man også skal slås med den slags, men tror ikke rigtig det kan undgåes helt.

Jeg håber dig og manden får det lettere igen. Knus og Kram herfra.
PB Startet 10/08
Barnløshed uforkl. - alt ser fint ud hos begge.
Biokemisk 11/ 09, maj/juni 10? 11/10
IUI 1 n. IUI 2 n. IUI 3 n. IUI 4?, IUI 5 b.
IVF 1 SA 4+3 :(
22/3/11 Naturligt gravid <3<3 Blive derinde og voks dig stærk lille liv <3<3
Brugeravatar
Alexis
 
Indlæg: 935
Tilmeldt: søn, 08. marts 2009 15:07
Geografisk sted: København V




Tilbage til Barnløshed og behandling



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google Adsense [Bot] og 4 gæster