Jeg er bange..

[S.M.S]

Jeg har læst en masse af Jeres indlæg, og besluttede mig for at tilmelde mig, da jeg synes det er en utrolig hård tid, som jeg gerne vil dele og skrive med Jer andre om.

Min mand og jeg har prøvet at få børn et godt stykke tid nu, men der skete ingenting. Gik til sidst til min læge, og fik heldigvis en henvisning til en gynækolog. Da jeg kom hos gynækologen første gang (d. 2. dec. 2010), fik jeg en scanning, og hun synes det tydede på PCO, så var helt færdig, og græd hele aftenen.
Da jeg havde min første menstruationsdag (d.23. dec. 2010), skulle jeg på sygehuset og få taget en masse blodprøver.
Måneden efter (d. 25. jan. 2011) var jeg for anden gang hos gynækologen, og fik en scanning på min tredje cyklus dag, prøverne tydede ikke på PCO, og da hun scannede mig så det også ud som det skulle. Alle blodprøverne var fine, dog var mit hormontal lidt lavt, og prøverne omkring PCO var ikke kommet endnu.
Ugen efter (d. 2. feb. 2011) fik jeg en tid igen hos gynækologen, hvor min mand imellem tiden fik taget sædprøve. Da vi mødte op hos gynækologen tredje gang, skulle jeg have en udskylning af mine æggeledere. Det var en ubeskrivelig smerte, hvor gjorde det dog bare ondt. Gynækologen sagde at hun godt vidste jeg havde en ubeskrivelig smerte, da der ikke var gennemstrømning til æggelederne så vandet hobede sig bare op i livmoderen. Jeg havde smerter hele aftenen og blødte lidt, og har i dag, dagen efter også haft en del smerter, og der er også kommet lidt blod og slim ud. Er det mon normalt? Vi fik af vide at min mands sædprøve var på 50 millioner som er godt nok, men at der var meget få sædsæller tilbage efter rensningen. Vi talte med gynækologn, og fandt ud af at min mand havde gjort alt det rigtige for at få dårlig sæd. Han bruger varme i bilsædet, har bærbaren på skødet, går i varmebad efter fodbolden, sidder på radiatoren på hans studie. Min mand fandt en vitaminkur på nettet, som skulle være halt fantastisk til at få en masse god sæd igen. Han er nu begyndt at spise vitamun, selen, zink, omega 3-6-9 og aloe vera drik siden i går.
Om 1 ½ til 2 mdr. skal min mand have taget en ny sædprøve, hvis den er dårlig, skal vi i gang med reagensglas behandling. Hvis den er forbedret, skal jeg på sygehuset og have noget kontrast væske op i mit underliv, for at undersøge om der bare er en lille smule gennemgang ud til æggelederne. Gynækologen vil tage det som det sidste, da hun siger det er endnu mere smertefuldt, end udskylningen. Hvis der er gennemgang skal vi begynde inseminering, hvis der ikke er gennemstrømning til mine æggeledere, skal vi i gang med reagensglasbehandling.

Lige nu føles 1 ½ til 2 mdr. som en uendelighed. Som min mand sagde, nu vil jeg bare have børn, og det kan ikke gå hurtigt nok. Hvor er det her dog bare en svær tid, det er slet ikke sjovt, og hvor har jeg dog grædt meget. Tanken om ikke at kunne få børn, gør ubeskrivelig ondt!

[cc]

Jeg faldt lige over dit indlæg og undrer mig over hvorfor du skal have tjekket om der er gennemtrængen til dine ægledere på denne ubehagelige måde.

Jeg har også fået tjekket mine, men var under fuld bedøvelse (kikkertoperation), hvilket var fuldstændig smertefrit. Dette var gennem Aalborg Sygehus. Denne metode kan varmt anbefales.

Nogle gange forstår jeg ikke helt hvorfor lægerne bruger så meget 'krudt' på at finde ud af om der er gennemtræng, fordi for os endte det alligevel med at IUI ikke var nok. Vi var igennem 5 IUI behandlinger (dette varede 1 år) uden resultat. Så skulle alligevel have IVF og ISCI. Kunne have været gravid 1 år tidligere og været både operationen og 5 IUI nederlag foruden. Men vi må gå ud fra at der er en god grund til lægernes proces.

Hilsen cc

[Snorre]

Hej med dig

Velkommen til

Får helt ondt af dig, når jeg læser dit indlæg. Det er bestemt ikke sjovt, når det ikke bare lader sig gøre at blive gravid på naturlig vis. Det er vi rigtig mange i dette forum, der må sande. Men i dag kan sygehusvæsenet gøre rigtig meget - og det kan næsten altid lade sig gøre på den ene eller den anden måde at opnå en graviditet. Det synes jeg virkelig du skal prøve at holde fast i!

Jeg har selv PCO tendens, hvilket betød at de IUI'er (inseminationsforsøg) jeg gennemgik endte med at være spild af tid. Det er ingen alvorlig lidelse og ret udbredt. Men det tyder ikke på, at du har de problemer

Og så har du været igennem en gennemskyldning af æggelederne. Det har en del herinde også prøvet. Og ja det gør i de fleste tilfælde ret ondt. Jeg selv endte med at besvime på briksen, så jeg måtte ligge der et stykke tid, før jeg var klar til at tage hjem. Og det til trods for, at der var hul igennem. Var meget øm i flere dage bagefter. Så kan da godt forstå, hvis du er lidt bekymret for en lignende tur. Men så må det altså kunne lade sig gøre at få lidt smertestillende

50 mio sædceller er et ret højt tal! Så det er jo et godt udgangspunkt. Men det tyder måske på, at de lidt langsomme svømmere. Men så længe der bare er en levende sædcelle kan en graviditet lade sig gøre via reagensglas. Ved ICSI metoden tager man et udvalgt æg og sprøjter en udvalgt sædcelle ind i det. Så er chancen for befrugtning ret go

Jeg håber, at der snart sker noget på babyfronten. Men du skal desværre nok prøve at væbne dig med lidt tålmodighed. Det er desværre en langsom proces med alle de undersøgelser og senere behandlingsforløb.
Måske I bør gå direkte til IVF/ICSI, så er chancerne lidt større

Stil alle de spørgsmål du har lyst til herinde, der bliver altid lyttet - og der er mange erfaringer herinde at dele ud af

[Stinna30]

Hej S.M.S

Ja, det er hård tanke at tænke, at man ikke kan få børn, men der skulle ikke være noget i vejen for, at I kan få børn, evt. med hjælp i form af reagensglas. Men det er skræmmende og hårdt at indse, at man ikke kan klare det på naturlig vis, og jeg var også selv meget ked af det, da jeg i sin tid fik konstateret pco. Jeg var også indstillet til kikkertoperation, fordi gyn var i tvivl, om der var passage (forstår heller ikke, hvorfor din gyn ikke indstiller dig til sådan en). Men der var passage, for jeg blev gravid på naturlig vis, måneden inden jeg skulle opereres. Dog med lidt hjælp fra metformin (piller, man får, når man har pco), kostomlægning og motion.

[S.M.S]

Tak for Jeres kommentare, det betyder meget
Vi har været sammen i snart ti år, så mange spørger tit 'er der en baby på vej', 'hvornår er det Jeres tur' osv. og det kan være ret hårdt, da vi ikke vil fortælle at vi faktisk prøver, da vi ikke vil have det pres på vores skulder. Så det er virkelig rart at kunne skrive om det herinde.
Er jo lidt ny i dette sammenhæng, så ved ikke helt hvad alle Jeres forkortelser betyder. Kender f.eks godt ÆG, SA, IUI, men de andre i nævner gætter jeg mig lidt frem til

CC - Jeg ved det ikke, men hun nævnte ikke andre ting. Kan det være at man bruger forskellige former, forskellige steder i landet? Kommer selv fra sjælland. Men vil helt sikkert nævne den næste gang jeg taler med hende. Det må også være meget frustrerende at vide, at alt det kunne forkortes så meget ned. Er selv bange for det udvikler sig sådan i mit tilfælde, vi vil jo så gerne have en lille guldklump.

Snorre - Det vil jeg prøve at holde fast i, er bare så bange for man sætter sine forventninger op, hvis der nu ikke kan gøres noget. Men du har ret i det, for ellers bliver det nok en endnu hårdere periode. Ja det lyder heller ikke som om du havde en god oplevelse med udskylningen. Men rart du fortæller om dine dage efter, for har nemlig stadig ondt, oså nu ved jeg det er normalt at have det dage efter, for havde tænkt mig at ringe til min gynækog i dag. - Dog bløder jeg stadig meget lidt, er det normalt?
Ja 50 mio. er ret højt, men hvis der næsten ikke er nogle soldater tilbage efter rensningen, så kan det høje tal være ret lige meget ikke? Eller tager jeg helt fejl? ICSI kan jeg forstå er en form for reagensglas behandling? Er det så den mest sikre behandling, for at få et barn? Er der mange metoder for reagensglasbehandling? Er IVF en anden form?

Stinna30 - Ja helt ubeskrivelig hårdt. Jamen hvordan foregår kikkertoperationen? Dejligt at høre for dig, at det lykkedes på naturligvis. Men det gør mig nu ikke så meget hvis det ikke kan blive på naturlig vis, selvom det vil have været dejligt og lettere. Kan man gøre det nemmere for at blive gravid, med speciel kost og speciel motion?

[Stinna30]

Ved kikkertoperationen skal du i fuld narkose og så går de ind ved siden af navlen (eller i navlen? kan ikke huske det). Det er lang tid siden, jeg læste brochuren, så kan ikke helt huske det - måske cc kan hjælpe, da hun har prøvet det?

Mht. kost og motion, så levede jeg efter bogen "Spis dig gravid", som egentlig mest er henvendt til piger med pco, men den kan også bruges af andre. Men du skal kun gå i gang med det, hvis du er indstillet på radikale kostændringer, hvor bl.a. brød, kartofler, ris, pasta (mange kulhydratholdige fødevarer) og mange frugter er bandlyst. Desuden kræver det lidt at sætte sig ind i stoffet, så gør det kun, hvis du føler, du har overskuddet til det.

[Snorre]

Det er sindsygt hårdt at stå med alle de tanker, der dukker op i sådan en situation. Det ene øjeblik tror man på det, det næste øjeblik er man helt nede i kulkælderen. Det er bestemt ikke nogle følelser, du står alene med.
Du skriver, at du stadig bløder - det gjorde jeg vist kun et døgns tid. Så hvis det ikke snart holder op, ville jeg lige ringe. Men det er jo en hård omgang for underlivet, så ikke så mærkeligt, hvis der kommer lidt blod, vil jeg mene.
Du har ret i at hele 50 mio sædceller ikke nødvendigvis er nogen garanti, hvis der efter rensningen ikke er mange gode tilbage. Men hvis der bare er noget liv at komme efter, når man står med de rensede små sjovere, så kan man i dag ofte bruge dem alligevel. Så er det nok bare ikke IUI (alm insemination) I skal igennem.
Og det leder mig hen til reagensglasmetoderne. Der er som udgangspunkt to metoder. Den ene hedder IVF, den anden ICSI. Helt simpelt foregår det således: Ved begge typer vil kvinden i en periode skulle tage nogle hormoner, som gør at du producerer flere æg end de typiske 1-2 stykker ved en alm. cyklus. Når disse er modne bliver de taget ud hos lægen (ÆU - ægudtagning). Det optimale er omkring 10-12 stykker.
Ved IVF vil disse æg blive lagt i en reagensglas sammen med din kærestes sædceller. Og så sker befrugtningen af sig selv. Efter typisk 2 døgn har en del af æggene delt sig og du vil skulle tilbage hos lægen og få lagt et eller to af de befrugtede æg (ÆO - ægoplægning) tilbage i livmoderen.
Ved ICSI styrer lægen lidt mere befrugtningsprocessen. Her vælger man det/de bedste æg ud og fører sædcellen ind i ægget via en slags pipette. Herefter skulle ægget/æggene gerne dele sig som ønsket. Også her bliver ægget/æggene typisk lagt tilbage efter et par døgn.
Og så er der ikke andet for end at tage den med ro derhjemme og vente ca. 14 dage. Herefter tager du tilbage hos lægen og via en blodprøve kan han konstatere om du er blevet gravid

Jeg håber, at det gjorde dig lidt klogere. Ellers spørger du bare igen - der er ikke nogen dumme spørgsmål

[Snorre]

En lille tilføjelse .... du spurgte også til den metode, der giver de bedste odds.
Alderen spiller ind, så kan nok ikke give dig nogle helt præcise tal. Men med alderen bliver succesraterne jo lidt dårligere. Sådan er det jo desværre med os kvinder.
Men jeg mener at hvert IUI forsøg ca. giver 15-20% chance, og ved IVF/ICSI er den på ca. 45% - andre må rette mig, hvis jeg tager helt fejl
Jeg vil foreslå dig, at søge lidt på nettet, hvis du gerne vil have lidt mere præcise facts Men reagensglasmetoden giver i hvert fald bedre resultater, men er jo også en lidt omstændig behandling i forhold til IUI.
Du må holde os opdateret herinde på, hvad der kommer til at ske med dig i fremtiden

[S.M.S]

Vedr. kosten har jeg fuldt Anne Bechs kostråd mv., og det tyder meget på det er det samme. Tror jeg vil prøve at leve sådan igen, fik også meget mere energi af det

Er holdt op med at bløde, så det tyder på det nok var meget normalt
Hvor lang tid skal man tage hormonerne, inden man skal have taget æg ud?

Skal nok holde Jer opdateret, selvom man føler ventetiden er lang. Men det kender I nok også alt til..

Mange knus fra mig.

[S.M.S]

Hov, en ting til jeg også lige vil høre Jeres mening om..

Vi har talt meget om vi skal fortælle, vores forældre om vores situation. Vi kan ikke rigtig finde ud af om vi skal vente, eller om det er en god idé at de ved hvad vi går igennem lige nu.. Hvad synes I?

[Stinna30]

Det kommer an på, hvordan du er som person, synes jeg. Har du brug for at dele det med dem? Har du brug for undgå "er der snart en baby på vej"-spørgsmålet? Det havde jeg, så da vi skulle i gang med udredning, valgte jeg at fortælle alle om, at vi prøvede. Vi havde også været sammen i omkring 9 år, så vi fik ofte spørgsmålet ligesom jer.

[Helle]

I første omgang valgte vi kun at fortælle det til de nærmeste kollegaer, og det var kun på grund af fraværet!

Det var ikke nemt at holde det hemmeligt for familien, da vi gik igang med sprøjter osv. før jul og derfor skulle slæbe sprøgter med til julefrokosterne, juleaften, nytårsaften m.m unden nogen så dem + at jeg blev dårlig af suprefacten og det skulle også skjules...

Vi holdt det hemmeligt indtil d. 24 hvor jeg skulle til den sidste scanning. Det var den eneste dag, hvor jeg havde planer i hele januar, da det var min fødselsdag og vi skulle til Århus med min mor og spise frokost og efterfølgende skulle vi spise aftensmad i Viborg ved mine bedsteforældre. Vi kunne ikke flytte tiden til scanning til d. 25, så derfor valgte vi at fortælle det til min mor, da vi ikke kunne finde på en løgn/undskyld for at aflyse turen.
Det var en kæmpe lettelse at få det fortalt, men det er kun min mor der fik det at vide. Min far, søskende, svigermor og min mands bror får ingenting at vide, før vi har et positivt svar... Men det er mit valg, fordi jeg ikke har lyst til at skulle fortælle alle, hvis ikke det går som det skal....

Men jeg tror i skal gøre hvad der er rigtigt for jer....