Insemination og kærligheden??!!

af **mojo78** » søn, 09. oktober 2011 21:39

Jeg er helt i vildrede lige nu... Har været alene med min søn på 6 år i 3 år og har taget beslutning om at blive insemineret, da jeg ønsker flere børn og manden ikke har været til at finde. Så langt så godt :-)

Har været til samtale og er helt afklaret med forløbet. Der er ikke noget til hindre for at jeg går igang - med undtagelse af at jeg har mødt MANDEN!!! Har nu kendt ham i 3 måneder og jeg kan mærke at vi har noget som kan blive til et solidt forhold. Har fortalt ham at jeg har besluttet mig for at få et donorbarn og at det blot er et spørgsmål om tid før jeg ringer til klinikken. Han siger at han forstår mig og ikke vil stå i vejen for mit valg. Han har selv to børn og vil umiddelbart ikke have flere, men afviser det dog ikke.

Jeg ved ikke om jeg skal fortsætte med min beslutning og sige farvel til ham. Eller om jeg skal satse på vores forhold, og sætte min drøm på standby. Jeg er 32 år, så har stadig tid at løbe på.

Nogle der kan give mig lidt gode råd, måske nogen som har stået i samme situation???

af **Titti** » man, 10. oktober 2011 09:25

Står ikke i samme situation, men kan da skal følge dig. Tror jeg umiddelbart ville spørge ham direkte om han ville have et barn med mig og hvis ikke ville jeg gennemføre behandlingen. I kan jo stadig være kæreste alligevel? Vil jeg da mene ;-)

af **mojo78** » man, 10. oktober 2011 13:03

Har snakket med ham og han er ikke afvisende overfor tanken om flere børn, men det skal ikke være lige med det samme. Forstår ham godt, jeg synes også at man skal have lært hinanden bedre at kende inden man bliver forældre.
Men han siger dermed også at han ikke vil være der hvis jeg vælger at gennemføre.

Der er jo ingen garantier i kærlighed, så han kan jo ikke love noget og det kan jeg heller ikke.

af **pivpiv** » man, 10. oktober 2011 13:10

hmm den er svær.
Uden at have været i situationen så tror jeg at jeg ville satse på kærligheden i et halv års tid og se hvor det hele bringer mig hen og se om kærligheden vokser og hvordan synet er på et fælles barn til den tid - det lyder jo som om den kærlighed er værd at undersøge og at I snakker åbent om jeres tanker, håb og forventninger.
Pøj pøj med beslutningen

af **Aurum** » man, 10. oktober 2011 19:03

For nogle år siden stod jeg i en ligende situation, men jeg var allerede gravid med en anden (det var et uheld) og faren prøvede at overtale mig til abort.

Kort efter at jeg fandt ud af det fik jeg mulighed for at finde sammen med en nylig ex igen. Jeg følte virkeligt han kunne være "den eneste ene".
Et barn har altid været mit højeste ønske, men jeg talte åbent med ham om mulighederne for at få barnet og stadig være sammen med ham. Han var ærlig og sagde at han ikke kunne være en del af det.
Jeg besluttede så at jeg godt kunne vente med barn hvis jeg fik muligheden for den store kærlighed.

Som du selv siger er der jo ingen garantier for kærligheden.
Det vil, i mine øjne, også betyde at hvis man virkeligt ønsker at gribe den når man har muligheden, må man satse.

I mit tilfælde tog jeg den rigtige beslutning, men det er jo på en måde 10 fugle på taget i stedet for 1 i hånden ;-)

Men i sidste ende var muligheden for den dybe kærlighed vigtigere for mig end at få barn.

Svær beslutning! Hvad siger dit hjerte?

Aurum

af **mojo78** » man, 10. oktober 2011 20:47

Når jeg virkelig mærker efter så er det kærligheden jeg gerne vil - og især fordi det er ham :-)

Vi har nemlig den der meget åbne kommunikation som jeg har nyder, vi er langt fra ens, men er åbne for hinandens styrker og svagheder.
Men det der barn som jeg har tegnet i hovedet og forberedt mine tanker og krop på, tæller også virkelig meget.

Jeg er jo ung endnu i den henseende og kan nok godt sætte projekt baby på stand by og se hvad kærligheden kan bringe.

Mange tak fordi I ville give jeres besyv med og sætte mine tanker i gang

af **Snorre** » man, 10. oktober 2011 22:09

Det er ikke så tit at man måske står med prinsen på den hvide hest. Og hvis det ender med, at I bliver kærester for alvor og flytter sammen, har det meget stor betydning for dit liv fremover. Så jeg ville helt sikkert også give kærligheden en chance på 1/2 års tid, og se hvad det fører med sig. Det kan jo være, at han også får lyst til snart at skulle være far igen, hvis forholdet er så godt :-)