Det lyder fint, at undersøge fremtidige muligheder, skønt I stadig er i behandling. Det kan måske oven i købet give lidt ro på, så jeres sidste forsøg i det offentlige lykkes
Vil herunder prøve at svare på dine spørgsmål omkring behandlingen på Trianglen
Klinikken har til huse i en stor gammel villa. Det gør det til et behageligt sted at komme. Men måske bare noget, jeg sætter pris på, da jeg ikke er så god til at komme på sygehuse
Hvordan er de med mange spørgsmål og egne ideer på trianglen?Jeg oplevede ikke at det var et problem med mange spørgsmål. Brugte muligheden for at sende mails til den læge, jeg gik hos. Så sendte jeg en mail undervejs i behandlingen en gang imellem, hvis jeg ikke lige skulle forbi klinikken en af de nærmeste dage. Han var altid sød til at svare mig hurtigt. Min læge hed Jens - en rolig og behagelig mand.
Jeg foreslog selv, at vi lavede blastocyst dyrkning af æggene i mit sidste forsøg, og det var han med på. Så umiddelbart er de lydhøre. Du er jo en slags "kunde" kan man sige, hvor du på sygehuset mere har rollen som "patient". Men det er jo også rimeligt nok med at dialog, da du har betalt en pæn pose penge, for at være i behandling.
Og hvor villige er de til at bruge smertestillende ved ÆU?De bruger smertestillende ved ÆU. Jeg har været det igennem to gange derinde, og det var meget professionelt. Der er nogle rigtig syge sygeplejere derinde, som tager sig af dig. Jeg oplevede det ikke som en smertefuld oplevelse undervejs. Alle jeg har stødt på derinde, har rejst sig efter 1/2 times hvile og gået hjem.
Og hvad med akuttider? Giver de scanninger/samtaler hvis man er bekymret med grund?Jeg har ikke selv haft behov for en akuttid. Men indimellem skal man jo følges i en del dage i træk og derfor er hele huset baseret på, at man kan få en tid med kort varsel. Der er åbent 364 dage om året - kun 1. januar er der lukket. Og det betyder at stedet er meget fleksibelt. En enkelt gang har jeg været hos en af de andre læger, da min egen var på kursus.
Jeg vil tro at det er muligt at få en scanning/samtale, hvis man er bekymret. Jeg oplevede at serviceniveauet var højt. Da det lykkedes mig at blive gravid, fik jeg tilbudt en tidlig scanning i uge 7 og en igen 2 uger senere.
Og hvordan med tiden de sætter af til hver patient?Jeg oplevede at der var sat tid nok af hver gang. Forstået på den måde, at besøget tog den tid det tog. Og jeg havde aldrig følelsen af, at nu skulle jeg gå, fordi næste patient skulle til.
Har de travlt? Skrider tidsplanen ofte?Der er aktivitet derinde, men har ikke følelsen af stress. Har nogle enkelte gange kommet måske 10 min for sent ind til konsultation, men ikke noget problem, synes jeg.
Er de empatiske?Empatiske ... de er alle professionelle og behagelige mennesker. Især kan jeg ret godt lide den gruppe piger, der under én vifte står for at tage blodprøver, assisterer ved ÆU og ÆO og samtidig tilbyder akupunktur. Sidstnævnte fik jeg ved ÆO - og måske hjalp det - hvem ved
Kan de give en dårlig besked på en god måde?Jeg har fået negativ svar fra dem to gange i forbindelse med første IVF og derefter med fryseæg. I begge situationer var det jo ikke så sjovt, men det var søde og gav sig tid, hvis jeg havde behovet for at snakke.
Håber du kunne bruge svarene til noget - ellers spørger du bare mere
