Vi blev jo godkendt i fase 1 i januar, og nu har vi så været på det første adoptionsforberedende weekend-kursus. Det var noget tungt at komme igennem og meget "langhåret" med rundkredse og gruppearbejde og en hulens masse følelser. Den slags er seriøst ikke noget for mig og jeg skal ærligt indrømme at jeg flere gange havde lyst til at løbe skrigende væk... men mon ikke psykologerne bare var løbet efter mig!?!
Det var virkeligt en intens weekend, og jeg var helt drænet for energi, da man endelig slap væk derfra søndag eftermiddag. Men nu mangler vi altså bare en weekend mere og så er vi godkendt i fase 2... så mon ikke jeg overlever det ? Dog vil jeg sige at det var meget rart at være sammen med så mange mennesker der er i stort set samme situation som en selv.. og som også har været igennem det ene mislykkede fertilitetsforsøg efter det andet.
Vi har ikke fortalt nogen at vi er i gang med adoption, fordi vi synes at de få personer der har vidst at vi var i fertilitetsbehandling har haft lidt svært ved at håndtere det og ikke har kunnet sætte sig ind i hvordan vi har haft det. Så nu kører vi solo i adoptionsforløbet... indtil videre.
Om en uge skal vi til informationsmøde hos Dan Adopt, så vi kan høre lidt om de forskellige lande og den slags. Det bliver meget spændende. Er I klar over hvor svært det er at vælge land? Mange af landene kan man skyde en hvid pil efter fordi man er for gammel, ikke er kristen, der er for lang ventetid, de fleste børn er special-needs-børn, man har ikke været gift længe nok osv osv. Når man så sidder tilbage med 5 lande som det ser ud til at man gerne må adoptere fra så er det selvfølgelig ikke nogle af de lande man på forhånd havde talt om kunne være en mulighed. Nåh ja, så må man jo gå på kompromis. Jeg er sådan set snart ligeglad hvor mit barn kommer fra... bare jeg får min lille søn/datter.. Men man skal jo vælge.. Hvordan finder man ud af i hvilket land éns barn er født?
Nåh, men det var bare lige en lille update på vores situation.
Men puh, kan da virkelig godt forstå at det har været en hård omgang med alt det gruppearbejde og rundkreds-snak.. den slags er bare slet heller ikke mig, så kan lige forestille mig at det har været grænseoverskridende, men hvad gør man ikke for at få en lille guldklump.. 
! Jeg var slet ikke klar over at der var regler for at man skulle opholde sig i landet inden.. og så i så lang tid.. kan da godt forstå det har betydning på jeres beslutning.. det er jo lidt svært at få et 8 måneders ophold i Afrika til at hænge sammen med job og den slags! Kan ikke lade være med at tænke på 'de unge mødre' og hvor uretfærdigt det er at de bare spytter babyer ud, som de ikke gider at tage sig af og så må andre bare kæmpe og kæmpe og vente og vente... 
Men hvor bliver det helt fantastisk når dagen kommer og I kan tage afsted og hente jeres lille guldklump 
