Tak for jeres respons, selv om det er et gammelt indlæg. Missbaby jeg var sat i kunstig overgangsalder for at beskytte min blivende æggestok, så da virkningen af det var ude af kroppen burde den blive normal igen. Det tog dog noget tid
Men heldigvis gik det jo ikke som lægen mente det skulle. Nogle dage efter gik jeg ned for at få en kopi af mine blodprøvesvar og mødte tilfældigt den anden læge på gangen, som kort forklarede lidt om svarene. Hun spurgte så om jeg ikke skulle til samtale om svarene men jeg havde jo fået svar pr. tlf. og skulle først til samtale om et års tid. Hun siger så at hvis der ikke er sket noget efter sommerferien kunne vi få en tid hos hende ang. muligheder for behandling.
Så da vi rundede 19. aug. hvor jeg måtte blive gravid (½ år efter endt kemo) og jeg havde positiv svar fra PET-CT scanningen lavede vi en tid. Hun kunne da ved scanning se at jeg nok snart ville få mens og så kunne vi melde os til IVF behandling -der var jo ingen grund til at spilde tiden. Og inden der var gået 14 dage fik jeg mens (dagen før min søns fødselsdag) og to dage efter startede vi op i vores 1. IVF forsøg. Desværre gav det kun to ægblærer og ingen æg, hvilket jo øgede min skræk for at æggestokken ikke virkede. Næste forsøg gav jo så 7 æg, med 6 befrugtede og 4 som delte sig, to lagt op og to i fryseren. Det er nu vores 3. forsøg vi er i gang med og her er to ægblærer, hvilket jo ikke er imponerende. Skal til ÆU på torsdag og ÆO (hvis der er noget at lægger op) på lørdag.
Så umiddelbart er lægerne optimistiske omkring mine chancer for graviditet uden at sætte væv ind igen. Det ser dog ikke ud til jeg har ÆL i mine egne cykler (hedder det det?
) da jeg har prøvet at tage temp. og ÆL test. Jeg føler mig stadig ikke overbevist om at det vil lykkes og selv hvis jeg bliver gravid, ja så dør barnet nok igen, men jeg gør da alt for det skal lykkes.
Grunden til de har været tilbageholdende over for mig er nok også at jeg ønskede det skulle gå så hurtigt. Fordi min søn døde lige da jeg havde fået kræft var alt jeg tænkte (og tænker) på at få et barn igen hurtigt. Så jeg var ikke klar til at vente et par år som jeg kan se du har gjort (diagnostiseret i 2008 og reimplanteret i 2010) og det havde og har nogle læger meget svært ved at sætte sig ind i. Ofte føler jeg de mener at jeg bare skal være glad for de har fjernet kræften og så affinde mig med ikke at blive mor igen. Men hvis det er deres holdning så skulle de ikke have givet mig kemo, så kunne de have holdt deres små hænder med giften for sig selv. For alt jeg ved, så har de forkortet mit liv med kemoen frem for at forlænge det, men sådan må man jo ikke mene.
Missbaby det lyder da super at det ser ud til reimplantationen er lykkedes. Håber så meget det fortsat går som du ønsker.
Kh. Snebold
