Jeg ved ikke, hvor mange af Jer, der kan huske mig, men jeg kan "genkende" en hel del af Jer
Hvor er det dejligt at se, at der er kommet graviditets-tickers på en del af Jeres profiler... KÆMPE STORT TILLYKKE MED DET
Og til Jer andre der stadig kæmper, så håber jeg af hele mit hjerte at det lykkes for Jer, for det er bare den største glæde i verden at stå med en positiv test og alt det gode der kommer med den
Jeg har jo været væk i et godt stykke tid. Mere præcist siden mit sidste forsøg i det offentlige, som desværre endte negativt. Derefter kunne jeg ikke overskue at skrive herinde... hverken om det ene eller det andet. Havde bare brug for en pause fra det hele i et godt stykke tid.
Vi var til afsluttende samtale i det offentlige d. 12/8, og fik at vide at vi bare havde været uheldige, for der var ingen som helst grund til at det ikke skulle lykkes for os. Kærestens prøver var fine og mine æg var fine, så lægen syntes at vi skulle overveje at gå videre i det private, for det var kun et spørgsmål om tid før det lykkedes for os. Det var lige det vi havde brug for at høre, og vi gik derfra med mere gå-på-mod end vi havde haft længe og masser af selvtillid... det skulle nok lykkes for os!!!
På det tidspunkt havde vi stadig brug for pause og vi skulle på en sen sommerferie langt væk fra alting, så vi besluttede os for at i november skulle vi i gang igen, for så havde min krop også haft en god lang pause fra hormonerne.
Vi tog på ferie lige omkring hvor min mens skulle komme, MEN den kom ikke. Jeg havde simpelthen så ondt og var så svimmel, at jeg blev ved med at tro, at nu kom den da! Efter 5 dage sagde kæresten at NU skulle jeg altså tage en test, så vi gik på apoteket og købte en.
Næste morgen gik jeg ud på badeværelset og testede. BANG! TO FEDE RØDE STREGER!!! "Det er simpelthen løgn", tænkte jeg og viste den til kæresten... "JEG ER GRAVID" og så grinede vi begge. Så var det som om at min krop lige pludselig sendte en hel masse graviditetssymptomer i min retning og dagen efter kom kvalmen, som var der on/off resten af ferien, men jeg havde det alligevel SKØNT
Da vi kom hjem, fik jeg en tidlig scanning d. 7/10 (uge 7+6) og der var det fineste lille hjerteblink, og vi var så glade. Men jeg var stadig meget bekymret, for jeg har haft en MA, som først blev opdaget i uge 12 til NF. Så jeg fik en scanning mere d. 21/10 (uge 10+0) og der var sørme stadig hjerteblink og den lille vinkede med armene og dansede rundt i sin lille hule. Men jeg blev ved med at være urolig...har bare virkelig været bange nogen gange og har analyseret på de mindste symptomer eller fraværet af samme. Har ellers haft rigeligt symptomer, men det var som om at den MA sidste år blev ved med at spøge i mit hoved. Men heldigvis fik jeg en scanning mere i uge 11+1 og så var der altså ingen tvivl mere om, at der var en lille sprællevende baby i min mave, som vinkede og sparkede og lavede kolbøtter. SÅ FANTASTISK!
Og i dag d. 11/11 kl. 11 (uge 13+0) var jeg til NF og vi havde bare den bedste scanning, hvor vi blev vist rundt i maven og fik set den lille fra alle vinkler. Den lå og hyggede sig og satte hænderne og fødderne op til scanneren. Det var så fantastisk
Vi fik en rigtig lav risiko, så nu kan jeg endelig sige det:JEG SKAL VÆRE MOR
Tænk engang, efter 3 år og 4 mdr. og alle de behandlinger og nedture vi har haft, så skal vi endelig være forældre. Jeg er så lykkelig og så taknemmelig for endelig at være på den anden side af hegnet, som jeg har længtes efter i så lang tid. Som lægen på fertilitetsklinikken sagde: "Ja, når vi ikke kunne hjælpe Jer, så var det godt I kunne klare det selv"
Men jeg vil aldrig glemme de søde læger og sygeplejersker på klinikken, for selvom det endte med en øko-bebs, så har de virkelig været en stor del af vores liv det sidste år, og de har altid været gode til at lytte og støtte os, når vi mistede modet.Jeg er sat til d. 18/5, og vi glæder os så meget til at blive mor og far
Jeg ved ikke om det er upassende at skrive sådan et indlæg herinde på behandlings-siden, men jeg har hele tiden hørt til herinde, og ville føle at det var mærkeligt at skrive det andre steder, selvom det er et gravid-indlæg.
Kæmpe stort knus til Jer alle
Det er jo også dejligt at få nogle positive meldinger herinde og især når de kommer helt af sig selv og uden nogen former for hjælp 
Jeg efterlyste dig faktisk herinde på et tidspunkt for at se, om du fulgte med på sidelinjen, men kan sagtens forstå, at du havde brug for en pause. Har virkelig tænkt meget på dig og svipsen, efter jeg selv blev mor for et par måneder siden. Og ja, der er jo så mange, der siger, at når bare man slapper af og ikke tænker på det, så lykkedes det, og det gjorde det også for jer. Det er bare umuligt at slappe af, mens man er i ræset, så det er det dårligste råd ever.
Jeg HÅBER at det lykkes for Jer på den ene eller den anden måde. Jeg kan se at I er skrevet op til adoption. De tanker gik vi også med, da jeg blev gravid. Jeg kan anbefale forummet 
Ja, hvis man kan se det til MD, vil vi gerne vide kønnet 
