Stinna- tak :)
zoo- Jeg håber at du ikke vil være bange for at fortælle os hvis det lykkes dig at blive gravid. Det er da fantastisk at høre om når det lykkes for nogen der har haft svært ved det. Det giver et boost af nyt mod i ens eget projekte
Det er selvfølgelig i orden hvis du bare ikke har lyst, men jeg tror ikke at du vil finde nogen herinde som ikke ville glæde sig på dine vegne.
Mht se mening i hændelserne så synes jeg faktisk at det er meget interesant.
Før vi begyndte på "projektbaby" tænkte jeg at hvis jeg af en eller anden grund ikke kunne få børn, ville jeg adoptere. Dels fordi jeg tænkte at det så var meningen at jeg/vi ikke skulle få børn på den måde. Og dels synes jeg at det er fantastisk at vende en så hård og trist ting til noget så positivt som at tage sig af et andet barn og gøre det til sit eget.
Det synes jeg stadig, også selvom jeg nu ved at det kan komme sammen med sine egne problemer (frygt for svigt og andet). Men indtil videre er mit og min mands forhold til at få familie ikke et som vil blive tilfredsstillet af at udelukkende være forældre. Jeg har behov for at gå det hele igennem inklusive graviditet og (forhåbeligt) amning. Og vi ønsker at stå med tanken om at vores barn kommer fra os begge to. Min mand har sine egne grunde til at ikke ville adoptere.
Der er jo en risiko for at det bare ikke vil lykkes og det er vi klar over.
Hvis det skulle ske er vi enige om at vi simpelthen bare vil få et anderledes liv end vi regner med. Så må vi benytte os af de positive sider af ikke at have det ansvar. Vi vil kunne "dyrke" vores forhold uden hensyntagen til børn og vi vil have en økonomi der vil åbne andre muligheder for os.
Jeg tror at jeg vil knytte tættere bånd til børnene i familien og vennekredse for at tilfredsstille en del af mit moderinstinkt, men jeg er sikker på at vi vil kunne klare det og få det bedste ud af det.
Jeg tror ikke at der er en decideret mening med hvad der sker i vores liv, men at vi kan vælge at få det bedst mulige ud af det. Mig og min mand har allerede fået et meget bedre grundlag for et liv sammen efter 7 år uden børn, end vi sandsynligvis kunne have fået hvis jeg var blevet gravid da vi droppede præventionen efter 1 år.
Men jeg tror ikke at man skal lade være med at handle efter hvad der gør en lykkelig (selvfølgelig ikke på andres bekostning) pga evt tro på en mening med hændelser i livet. Det vigtigste er at gøre hvad der føles rigtigt og forhåbeligt gør én lykkelig. Jeg tror absolut ikke der er nogen der vil takke én for det modsatte (ikke at forveksle med at jeg ikke har en religion).
Jeg er glad for at du satte naturlig i " ". Jeg har så svært ved at se bort fra naturen i fertilitetsbehandling.
Hvis vi kunne klare det uden at naturen skulle indvolveres, ville vi trods alt ikke behøve at krydse fingre hver gang vi skal "producere" æg, have taget dem ud, befrugte dem eller få dem til at sidde fast.
Med behandlingen kan vi springe en masse led over og vi kan hjælpe kroppen ekstra på vej, men vi sidder stadig og beder til at det må lykkes og det er heller ikke garanteret med behandling. Bare mere sandsynligt for nogle af os...
Men som du også siger, så har vi alle sammen forskellige opskrifter på et lykkeligt liv og den enes løsning er ikke nødvendigvis den andens.
(wow det blev en lang en
) ;)
