2. IVF

[Snebold]

Så kan du godt stoppe med at være optimist for mig Heidi. Nu kommer der store klumper ud (ja undskyld detaljerne) så der er absolut ingen mulighed for at en graviditet kan blive siddende, der er nærmest kommet lige så meget ud som da jeg havde en SA før jeg fik Linus. Der er vist ikke nogen grund til at tage den sidste crinone i morgen
Kh. Snebold

[Annette1975]

Jeg er bare så ked af at læse det her indlæg, Snebold. Du skal have en kæmpe krammer fra mig. Jeg håber det snart lykkedes for jer. Jeg ser dog stadig optimistisk på det, det for du har ikke fået slået dine æg ihjel i kemobehandlingen og det er jo helt fantastisk. Jeg beholder positiv hatten på og beder til, at du har held næste gang.

[Snebold]

Ja jeg kan godt se alle har travlt med at fremhæve at det er gået hurtigt fremad fra slet ikke at have mens til nu at have adskillige æg. Men så længe de ikke sætter sig fast, ja hvad hjælper det så. Nu har vi prøvet IVF 2 gange uden held og hvem siger det kommer? Måske satte æggene sig ikke fast fordi de har taget skade. Det kan vi jo ikke se. Langt de fleste tidlige aborter sker fordi der sker en fejl i delingen eller ægget er skadet. Hvem siger det ikke er tilfældet her. Vi ved ikke om mine æg er noget værd. Ja jeg danner æg, og ja de kan befrugtes. Men hvem siger de fortsat deler sig rigigt og hvem siger de ikke har fået en skade der betyder at en graviditet ikke kan lade sig gøre? Det kan vi ikke sige noget om. Det må tiden vise. Og det vil så betyde at vi kommer til at skulle prøve igen og igen. Og så mange forsøg har man altså heller ikke i det offentlige. Reelt har vi ét forsøg tilbage. Jeg går dog ud fra at vi kan få et 4. forsøg da der ikke var æg i første, men det er vi ikke lovet. Det vil sige vi kan kommer til at skulle forsøge adskillige gange i det private og kan vi så komme tilbage til det offentlige og sige vi vil have sæt væv ind fordi vi mener æggene ikke virker? Hvordan fungerer det lige? Det private vil jo ikke og kan/må heller ikke gå ind og bruge vævet. Og kan vi finde penge til det? Vi er i gang med at rennovere huset og der er altså noget der skal gøres færdigt. Selvfølgelig kan vi vente med noget af det, men i øjeblikket har vi ikke fyret koblet til i over halvdelen af huset og mangler strøm i flere rum vi skal bruge. Det skal jo også laves. Så økonomien kommer også pludselig til at spille en rolle. Men det værste er savnet af et barn i mine arme. Det savn var stort før jeg blev mor, det er det hos stort set alle herinde, men at være mor uden at have mit barn det er umenneskeligt. Savnet bliver 1000x større. Det er noget man ikke kan forstå hvis man ikke har prøvet det. Verden forandrer sig, jeg lever i en parallel verden med alle de andre ude i "den gamle" verden og mig inde i den frygtelige verden hvor børn dør. Den verden der ikke giver mening og hvor alt er ligegyldigt. Glæde findes ikke og alt gøres fordi det skal det jo. Jeg går på arbejde, jeg passer hus og dyr, jeg besøger venner, jeg griner og alt ser normalt ud. Men intet er normalt. Alt er så tomt. Alt er centreret om min søn som jeg ikke har hos mig. Det ser folk ikke og det er der ingen der forstår. Nogen forsøger men de fleste skænker det ikke en tanke. De tror jeg er kommet videre -kommet over "det" (hvor "det" så er min søn, men det kan man jo ikke nævne). Så jeg ville gerne være positiv, men hvordan skal jeg bære mig ad med det når jeg skal til at fejre jul for 2. gang uden min søn?
Kh. Snebold

[Katrine-mor]

Åh altså, hvor bliver jeg ked af at læse dit indlæg. Det er bare så hårdt og uforståeligt og uretfærdigt at du skal igennem så meget. Jeg kan godt forstå at du ikke ser noget håb for at en graviditet kan lykkes, og jeg vil heller ikke skrive et indlæg fyldt med god karma og positivitet, for det kan jeg godt se at du slet, slet ikke har brug for på nuværende tidspunkt. Lige nu er du bare pisse ked af det og vred over at du ikke får lov at gøre din søn til storebror, og endnu mere ked af at du ikke bare kunne få lov at beholde Linus. Han var jo lige der, så tæt på og så blev han alligevel taget fra dig. Det er bare ikke noget man kommer sig over nogen sinde. Jeg tror helt sikkert på mirakler, men forudsætningerne for at et mirakel kan ske, skal også være der. Og jeg kan godt forstå at du ikke forventer mirakler, når du har haft kræft og har fået kemo. Det er jo fantastisk at du kan producere æg igen, men som du siger, hvad nytter det, hvis de har taget skade? Så kan det jo være ligegyldigt. Og så alle de overvejelser om det offentlige vs. det private og hvad er reglerne, og kan man vende tilbage til det offentlige, hvis man har sagt farvel til det for at gå i det private, og hvad nu hvis og hvis og hvis. Jeg kan godt forstå at du synes situationen er håbløs for det er den da helt sikkert også. Har du nogen som helst mulighed for at tale med en fertilitetslæge på klinikken om dine overvejelser? Og så evt. også tage en snak med en privat klinik? De må da begge steder kende til reglerne og til hvilke alternativer der kunne være relevante for dig. Og så spørger jeg sikkert mega dumt, men hvad er reglerne for at modtage et donoræg? Du må da om nogen være berettiget til det via det offentlige. Hvis du da overhovedet har lyst til det?
Jeg håber virkelig at du i det nye år får mod på og energi/lyst til at tage kampen op på den ene eller den anden måde.

Kærlig hilsen

Katrine-mor

[Snebold]

Det var så blodprøven, nu er dette forsøg definitivt slut.
Selvfølgelig skulle blodprøven så også drille og efter to bioanalytikere havde forsøgt med 5 stik i alt opgav de, da de ikke må stikke i venstre arm er mulighederne jo lidt begrænsede. Da jeg selv har testet negativt behøvede jeg ikke at lave en urintest.
Skal nu vente på mens som forventes midt i januar. Klinikken åbner 10. januar så det passer jo fint. Står til at få et kort forsøg med Fostimon igen, da det jo har været det bedste resultat endnu.
Har aftalt med sygeplejersken at jeg skriver en mail til lægen med de spørgsmål vi har, så kan hun enten svare på mail eller ringe.
Men øv hvor er det altså noget møg det her.
Kh. Snebold

[Titti]

Hej hej

Ja, det er noget af nogle rutcheture med tager sig når man er i behandling, evig venten.. først på at der er mange ægblærer, så venten på om der er nok æg, så venten på om de bliver befrugtet og se om det bliver siddende... GHOS!!!! og nu har regeringen så sat betaling på, for at gøre situationen helt kaotisk, så nu skal vi tænke økonomi også, sig goddag til psykologen! Lorte regering! Nå, skulle lige lettet hjertet

Snebold, det lyder som om vi skal følges ad endnu engang. Jeg skal starte nedregulering i januar, jeg venter også bare på mens, så jeg kan tælle 21 dage frem
God weekend, mys!

[pivpiv]

Søde snebold
Mit hjerte græder virkelig med dig, med jer.
Det er ikke fair at det skal være svært at gøre linus til storebror. Han vil være verdens bedste englebror, det er jeg sikker på!
Jeg kan godt forstå at du bliver vred over at folk ikke spørger til jer og snakker om linus, For han er så stor en del af jer og vil altid være det.
Det kan også være svært at spørge, for folk er bange for at såre - på trods af at de ikke kan sårer mere end tabet af Linus gør.
Mange mange knus og kram

[tu]

Også tanker herfra til dig, Snebold

[HeidiBH]

Æv hvor er jeg ked af at læse disse indlæg Det var jo ikke sådan det skulle ende..

Kan på ingen måde sætte mig ind i hvordan du må have det, jeg kan kun prøve at forstille mig det, og det må bestemt ikke være rart..
Og selvfølgelig er Linus en lige så stor del af jeres liv, som hvis han havde været i live. Tror også ligesom pivpiv at der er nogle mennesker som ikke føler sig "trygge" ved at spørge ind til det, da de måske kan være bange for at komme ind på et ukendt territorium og er bange for at såre jer.. Men som så meget andet, har man jo bare brug for at snakke om det og have lov at føle de følelser som man gør uanset hvornår man føler dem.

Jeg håber og beder til at du snart får lov at gøre Linus til storebror.

Knus og mange tanker herfra

[Babywanted]

Åh sødeste Snebold, sikke en øv-tur. Hvor kan jeg bare godt forstå alle dine bekymringer og dine tanker, tror jeg ville have svært ved at have samme pessimisme. Men jeg ved, at det nok skal lykkes, det skal bare lykkes i babysteps - små ting af gangen. Kroppen, de små svømmere og æggene skal lige ruskes i, så de kan sammen kan tænke nå ja, here we go, piece of cake. Tålmodighed er bare en f*****g by i f*****g nowhere.

Klem

[Titti]

Hej hej Snebold

Håber dig og din familie kom godt ind i det nye år trods alt.

Skal lige høre hvad planerne er for dig her i det nye år ??

[Snebold]

Hej Titti
Vi kom da ind i det nye år, men både jul og nytår er altså bare noget der skal overståes her.
Planen er at jeg melder mig til behandling når jeg får mens. Fertilitetsklinikken åbner igen 10. jan og jeg forventer mens engang efter d. 15 jan.
Jeg skal igen starte op med Fostimon, da det jo gav en fin æg udvikling. Jeg har plan om at skrive til lægen her en af dagene, for at høre om der ikke er mulighed for evt. at prøve AHA, eller give ekstra progesteron efter ÆO, evt. at tage lidt ovitrelle på 4. og 8. dag efter ÆO eller noget lignende der kan støtte op om en graviditet. Der findes jo muligheder, som bare ikke bruges i det offentlige ret ofte.
Hvad er planen med dig? Kommer vi til at følges igen?
Knus, Snebold

[Titti]

Hej hej

Jeg er startet på næsespray og skal til første scanning d. 20. jan. Så det bliver vel engang i starten af feb. med ÆU og ÆO, hvis jeg lige hurtig laver mit regnstykke og hvis alt går vel. Jeg skal på noget andet hormon denne gang og nu kan jeg ikke lige huske hvad det hedder, men jeg skulle gerne danne lidt flere æg end sidst.
Så tror da vi kommer til at følges ad igen